Heldigvis er der et kor for alle niveauer af sangere. Det blev demonstreret onsdag aften i Valby Kulturhus’ Teatersal, hvor Rytmisk Center holdt første del af sæsonafslutningen for deres kor. Anden del fulgte om torsdagen, men der øvede Rockkoret så det var udelukket.

Rytmisk Center inddeler deres kor i tumpe, begynder, let øvede og øvede. Og der var alle kategorier repræsenteret denne onsdag. Jeg har sagt det før, men jeg kan tilgive et kor mange skæve toner, hvis det udstråler glæde og engagement. Hvis ens ører begynder at bløde kan man jo bare gå. Jeg har før været til disse maraton koncerter med Rytmisk Centers kor. Så jeg kendte præmissen. Men der er som regel nogle lyspunkter undervejs.

Det første lyspunkt jeg vil fremhæve var faktisk det første kor –  Off Key – et begynderkor under ledelse af Elena Setien Yeregui. De lagde ud a cappelle hvilket man ikke ser ofte fra RC’s kor. De var ikke så præcise eller rene, at det gjorde noget men med klap og tramp fik de kæmpet sig i gennem det. Det var friskt gået, ikke mindst fordi det er et genopstået hold med kun et halvt år på bagen. Dirigenten har jeg i øvrigt oplevet ved en af de koncerter, der for mig definerer, hvad Copenhagen Jazzfestival går ud på – friske, overraksende og skæve koncerter, som fx Little Red Suitcase på Bopa Plads i 2007.

Det næste lyspunkt var  Rytmix. Jeg havde kun hørt dem på en gammel optagelse med Nodeknækkerne, men havde hørt meget godt om dem. Rytmix gjorde et godt indtryk men var ikke fejlfri, de er dog også kun et “let øvet” kor. Det er gjorde forskellen for mig var, at de blev dirigeret. De fleste andre kor havde korlederen placeret ved et klaver, men Rytmix havde akkompagnatør på så Nynne Hansen kunne holde sammen på koret. Og det gør en forskel. Det foregående kor “More Music” under ledelse af Merete Sørensen sang måske mere rent men manglede så tilgengæld de dynamiske nuancer som Nynne Hansen kunne give Rytmix. Nynne Hansen synger i øvrigt i vokalgruppen “Transister Radio Girls” som jeg er svært begejstret for.

Endelig var der Lise Blaases Blugarske Kvindekor.  Det var så til gengæld a cappella, rent og præcist. Der er altså et eller andet ved balkanharmonier som går rent ind for mig.  En hel koncert med bulgarsk sang vil måske være svær at sidde igennem, men her var det en nydelse at få renset ørerne.