povls blog

Archive for the ‘Korblog’ Category

Fra et tidligere medlem af Rockkoret var ordet flydt, at hans nye kor ReCoired gav koncert 9. december i Kulturhuset Bispebjerg Nordvest. ReChoired hed tidligere Concente og ledes af Peter Bom. Jeg var tidligere stødt på Concente på internettet og havde besluttet at holde øje med dem. Så her var anledningen. 

Rockkoret havde for nogle år siden haft Peter Bom som gæsteinstruktør to aftener hvor vi arbejdede med det sceniske udtryk. Så jeg var spændt på hvad et kor med Peter Bom som leder kunne præstere. Men udover en helstøbt koncert vidste jeg faktisk ikke hvad, jeg skulle forventet, andet end et rytmisk kor.

Det blev faktisk en rigtig god oplevelse. Gode sange fra gospel/spirituals over jazz til pop. Som Peter Bom fortalte er der ikke en rød tråd i deres repertoire andet end, at det er sange, som de godt kunne tænke sig at synge. Men det er vel egentlig også nok. Men det var også en sætliste  uden overraskelser – sange hvor man tænker “kan man det?”.

ReChoired var denne eftermiddag 17 på scenen – fuldtallige er de 20 – en perfekt størrelse til denne type af musik. Det skærper nuancerne og den enkeltes ansvar for klangen når hver enkelts stemme kan høres og betyder noget.

Et andet tiltalende tiltag er at der ingen dirigent er mellem koret og publikum. Peter Bom er godt nok med, men han sidder bag flyglet, som er den eneste musikledsagelse. Det kræver noget mere af koret at synge uden dirigenten men det frigør dem også. I stedet for at synge til dirigenten kan de nu synge til publikum og spille op til publikum hvilket de også gjorde. Men det bliver så også korets fælles ansvar at få det til at hænge samme, så de skal følges ad i stedet for at følge dirigentens arme. Det var meget virkningsfuldt.

Jeg har sunget i Rockkoret længe nok til, at jeg forventer at alle andre kor også synger a cappella, men sådan er det jo ikke. Jeg er bestemt ikke a cappella dogmatiker, men jeg skal lige overvinde den første undren, når jeg støder på et kor med musikledelsagelse. Som nævnt tidligere sad Peter Bom bag flyglet, men når jeg tænker tilbage på koncerten kan jeg dårligt huske flyglet. Det er jo et valg som man har truffet i ReChoired og det giver nogle muligheder. Jeg har nævnt at man som publikum kommer tættere på koret, når dirigenten er gemt væk. Det er også svært for koret at falde når flyglet holder fast i tonearten. Endelig skal koret ikke nødvndigvis stå for forspil og mellemspil med mere elller mindre fantasifulde uh-stykker og underlige stavelser. Men når jeg kun husker tilbage på sangerne så har ReChoired bestemt fået det bedste ud af det valg. 

Det er svært at sætte en finger på en nærmest fejlfri koncert. Men skal jeg nævne en enkelt ting så skulle det være at Peter Bom indimellem sang med, enten for at støtte en af stemmerne eller for at supplere med lækre fraseringer. Problemet er ikke at Peter Bom synger med, for han synger jo fantastisk, men at han var mic’et op. Hvis ikke lyden gennem højttalerne er fuldstændig i balance med koret, så kan det virke malplaceret at der lige pludselig kommer en stemme ud gennem højttalerne. Det var der tendens til en gang imellem. Jeg er sikker på at Peter Bom godt kunne synge salen op henover ReChoired.

Men det var som sagt en dejlig oplevelse. Det var dejligt at møde Esben og Hanne igen. Og så er det jo en lille verden så med i koret var også Mette som jeg havde mødt på Grundtvigs Højskole i sommeren 2007.

Jeg abonnerer på to a cappella podcasts og jeg har som betalende medlem af casa.org adgang til CASA radio og Casa’s mp3 bibliotek. Så jeg har efterhånden gode kilder til nye a cappella oplevelser. Jeg vil her fremhæve de to seneste albums der er landet i min iPod.

Casa har fået flere a cappella grupper til at stille orginiale sange til rådighed for download for deres medlemmer. Det ledsages af en opfordring til at bidrage til kunstnerne ved at købe deres albums, hvis man kan lide de gratis tracks. Grupper som Toxic Audio og The House Jacks som jeg har alle albums med i forvejen er solidt repræsenteret, men der er rigtig mange spændende grupper som f.eks. Eclipse.

Ofte er det jo et bestemt nummer, der fanger opmærksomheden, og får én til at lytte. Med Kick Back Relax ramte Elipse mig lige der, hvor det gør rigtig godt. En rigtig showstarter, et sejt groove med en bas, der kan mærkes. På Casa.org er der syv sange fra albummet Think Twice til rådighed. Syv solide sange fra studiet, men det er sådan set ikke det album, jeg vil fremhæve for det har jeg ikke købt. I stedet har jeg på iTunes købt deres livealbum “For Show”, 16 numre fremført med overbevisende præsision og humor for et begejstret publikum. Det var en koncert jeg gerne ville have overværet. Albummet har også to bonus tracks. De har tilsyneladende ikke en myspace profil, men det er lydklip fra deres fire albums på deres hjemmesiden.

Jeg sad på arbejde endnu en søndag og som så ofte før var det med a cappella i ørene. Åbningsnummeret på Acapodcast #28 gjorde at jeg måtte holde en pause på ca. 4 minutter.

Det der ramte mig var measureXmeasure og deres “You Don’t Treat Me No Good” Det er et arrangement efter mit hoved. A cappella skal ikke nødvendigvis efterligne instrumenter, men man må gerne tænke “hvordan pokker laver de det?” Og sådan er det med measureXmeasure. Deres seneste album er On Our Own, som jeg har købt, indholder mange gode arrangementer. Deres hjemmeside har tilsyneladende ligget stille siden december 2005, og det er jo ikke et godt tegn, men deres myspace profil er fra april i år, så jeg går ud fra, at de stadig er i live…

Jeg har en stor passion for Copenhagen Jazzfestival. Især de mange gratis venues, så man kan checke musik på kanten ud. Det var sådan jeg lærte at sætte pris på EPO (Electronic Panorama Orchestra). Med min ligeledes store passion for a cappella musik er det toppen, at Vocal Sampling i år åbner festivallen 6. juli kl. 16.00 i Kongens Have.

Så er det kommet så vidt at Rockkoret har fået en myspace profil.
Det er naturligvis på www.myspace.com/rockkoret

For nogle uger siden havde der sneget sig et a capella nummer ind som kandidat på Tjeklisten på P3. Det var Naturally 7 med deres udgave af Phil Collins “In the Air Tonight” I oplægget fortalte værten at disse 7 gutter havde specialiseret sig i at lyde som instrumenter.

Så var det, at jeg fik flash backs til før, jeg fandt de fede vokalgrupper. Hvorfor arbejde på at lyde nøjagtig som instrumenter? Så spil dog på instrumenterne i stedet! Hvorfor gå over åen efter vand?

“Feel it (In the Air Tonight)” (fed video i øvrigt), som den hedder i Naturally 7’s version, lød da også fin og pæn og meget som originalen (som jeg husker originalen). og det var nok også derfor den ikke kom ind på tjeklisten. For covermusik bliver ikke mere interessant, hvis man ikke bringer noget nyt i forhold til originalen. Og det synes jeg ikke, at Naturally 7 gør her.

Retfærdigvis skal det siges, at Naturally 7 er supergode, og på youtube.com er der nogle fede klip af dem live, hvor de virkelig løfter sig op over mængden. Jeg har da også købt deres seneste album på iTunes. Men det at de bliver markedsført på en coverversion giver mig anledning til at sige lidt om et emne, som også Mister Tim berører i episode 5 af Casa podcast. Nemlig behovet for orignialt materiale.

Hvis a cappella musik skal være andet end en subkultur for nørder (som undertegnede) er der behov for, at der også produceres originale sange, der kan måle sig med spillet pop og rock. Jeg kan huske, da Flying Pickets havde et stor hit med Only You. Herhjemme brød Basix igennem med “Australien” der jo nødvendigtis skulle være original for at være med ved Grand Prixet. Desværre er markederne nok bare ikke store nok i Europa til vokalbands på samme måde som jeg fornemmer at der er i USA.

I de kor jeg har sunget i har repertoiret altid været covers. Det er jo det letteste, og da vi aldrig ville kunne lave en nøjagtig kopi, går det jo an i forhold til min aversion fra tidligere. Desuden skal man ikke undervurdere genkendeligheden for de “ofre” man har fået slæbt med til koncerterne. Men det fedeste for mig som sanger er nu at præsentere noget uventet. F.eks. i form af en sang som man ikke forventede at høre a cappella eller en ny sang, der bare fænger. Det tætteste jeg har været på det sidste har været med Rockkorets version af The Moon der er skrevet af Claus H. Nielsen (2. tenor) til sit band Fluid Face – og dem er det dog i færreste, der har hørt i forvejen.

Man får hurtigt meldt sig til for mange nyhedsbreve, når man handler på nettet, men i dag landede der et guldkorn i min inbox.

a-cappella.com’s anmeldelse af Straight No Chaser’s “Live at the Musical Arts Center’ DVD” indeholdt et link til youtube.com, hvor man kan se en genial udgave af den klassiske “Twelve Days of Christmas“.

Med stemmen som instrument formår SNC at foretage komplicerede og uventede forløb, der alligevel strakst giver genklang hos lytteren, fordi stemmen er så rent og enkelt et insturment.

DVD’en er en koncertoptagelse fra1998 der udgivet i anledning af SNC’s 10 års jubilæum.

Rytmiske kor i København (eller er det bare Rockkoret) misunder ofte Århus for deres rytmisk kormiljø med Jens Johansen og det har han har sat i gang som udgangspunkt. I København har vi ikke en Jens Johansen, men mindre kan vel også gøre det.

En af vejene til et egentlig kormiljø kan være samarbejde mellem korene, så vi kender hinanden, inddrager hinanden og ikke mindst udvider kredsen af koncertgængere fra familie og venner til andre kor og deres publikum.

I den ånd er Doo Wop Koret og Rockkoret gået sammen om at afholde to koncerter:

• 30. november 2006, kl 20.00 i Kvarterhuset,
• 3. december 2006, kl. 16.00 i Lille Kedelhal, Frederiksberg

Udover det åbenlyse, at vi kan afholde to koncerter med kun den halve praktiske indsats (relativt), så følger der også en fællesprøve med i købet. Den blev afholdt i går søndag.

Det er aldit inspirerende at arbejde med andre dirigenter og i går var ingen undtagelse. Doo Wops dirigenter Thomas Hammer og Lene Bredsten stod for at indstudere Thomas’ arrangement af Justin Timberlakes “Cry Me a River” mens Rockkorets dirigent Jakob Grove Madsen indstuderede Sebastians “Når lyset bryder frem” fra Rockkorets faste repertoire.

Det var skønt at bruge 6 timer en søndag på at synge og være fokuseret på at lære nyt. Selv om “Når lyset…” er kendt stof for Rockkoret, var der alligevel lærerigt at indstudere nummeret igen efter, at vi har sunget det i to år. Det burde man gøre noget mere…

Via AcappellaU.com er jeg stødt på acaTunes.com. Det er en online musikbutik der har specialiseret sig i a cappella musik.I takt med AcappellaU’s udvikling (og lovliggørelse) er den blevet en betalingspodcast. Men hvis $5 om måneden er hvad der skal til for at sikre en lind strøm lind af college a cappella, så..

Men det var acaTunes.com jeg kom fra. Hidtil har a-cappella.com være den bedste kilde til vokalmusik. Men det kan være en prøvelse at vente på pakken fra USA. Så kan man jo prøve iTunes, men her er det svært at finde kontemporær a cappella musik i vrimlen. Derfor er det dejligt at der er kommet en musikbutik dedikret til a cappella musik

Jeg har som forsøg købt The House Jacks album Funkwich, og bortset fra, at man downloader melodierne enkeltvis, så gik det fint. Ret skal være ret, så er A-cappella.com også i begrænset omfang begyndt at tilbyde dovnload, men acaTunes.com virker mere overbevisende. Udbuddet er endnu ikke overvældende, men de har da The House Jacks bagkatalog, østrigskte MAUF, en god del college udgivelse og meget andet godt…

To længe ventede koncerter og så i samme weekend!

Mine to største idoler er Billy Joel og George Michael. Sidst Billy Joel var i Danmark sad jeg i en militærlastbil på øvelse i Jylland. Og George Michael har aldrig givet koncert i Danmark – før nu. Så det var med store forventninger jeg entrerede Parken lørdag aften. Jeg blev ikke skuffet.

George Michael leverede et super tight show der beviste, at han er den bedste nulevende popsanger – og i supersværvægtsklassen som popsmed. Showet var uden tvivl indstuderet til mindste detalje, men perfektionisten George Michael var tydeligt til stede og så ud til at nyde selskabet med 49.000 begejstrede fans. George Michael er ikke nogen charmetrold, som Robbie Wiliams – som jeg så i Berlin i juli. Men hvor har Jyllands-Postens anmelder Niels Pedersen ret, når han skriver “George Michael holder sig fra de flade vittigheder og platte publikumslege. Han behøver ikke være sjov, han kan jo synge og rejser med et katalog af sange, der går lige i det kollektive hjertekammer…” Jeg må tilslutte mig Thomas Søie Hansens “Tag den Robbie.”

Modsat Thomas Treo på Ekstra Bladet oplevede jeg ikke de stille numre som lyseslukkere. De er en væsentlig del af George Michaels repertoire og popularitet. Den eneste gang hvor jeg tænkte “Hvor kom den fra?” var da han sang Ewan MacColl’s “The First Time Ever I Saw Your Face”, men det var til at få øje på, at den sang betød noget for ham. Så det er tilgivet.

Det var fantastisk at stå der foran scenen og føle sig som en del af én samlet begejstret masse. Ekstranumrene Careless Wisper og Freedom 90 var kronen på værket og et fantastisk klimaks.

Søndag aften skiftede vi så gear da den norske vokalgruppe Apes&Babes gæstede Rundetårn i København. Jeg oplevede den første gang på Aarhus Vocal Festival, hvor de vandt vokalgruppekonkurrencen. Og pludeslig er de så i København!

Apes&Babes fortjener et større publikum end den begrænsede kreds af primært korsangere, der går til a cappella koncerter. Men det er svært at markedsføre a cappella musik da a cappella ikke er en genre men en instrumentering som Chad Bergeron fra The Acapodcast så præcist har udlagt det.

Derfor håber jeg, at Apes&Babes får vind i sejlene, for der er for flere vokalgrupper til at vise bredden i a cappella musik. Og Apes&Babes spænder vidt. Fra norsk folkemusik til Jean Michelle Jarre. Fra arabisk musik til Progedy. Pop, Rock, Jazz og Indisk. De behersker det hele og præsenterer det i spændende og overraskende arrangementer.

På scenen virker de ægte, som om det bare er otte unge mennesker med hver deres mikrofon, der har det sjovt med at synge. Og sjovt er det – selvom det er norsk Det ægte og utvungne understreges af deres sceneshow, der virker naturligt og langt fra så koreograferet, som f.eks. BaSix’ koncert under AAVF 2006.

Det har været en fantatisk musikalsk weekend.
Vil det være for meget at bede om mere George Michael og mere Apes&Babes tak?

De norske vindere af AAVF’s vokalgruppe konkurrence Apes&Babes giver koncert i Rundetårn 12. november. Jeg er sikker på at det bliver en fantastisk oplevelse. De tog virkelige Århus med storm under vokalfestivalen der.
Hvis du tror at korsang kun er “Før Søndagen” så vær forberedt på et et musikalsk chok!