povls blog

Archive for the ‘Musik’ Category

En minderig morgen på Grundvigs Højskole gav Morten Kjær en forsmag sine egne sange for deltagerne på Rytmisk Kor 2007. Siddende ved flyglet fortalte Morten om processen og historien bag sangene og bjergtog publikum med sine nærværende sange og sublime stemme. Det var ren magi – blot Morten og et flygel

Lørdag var der så release party for hans solo cd “Fra en ny altan”.

Sammen med Keld og Marianne fra Rockkoret og Lene fra Vocal Pleasure tog jeg med til release festen. Keld og Lene var med den magiske morgen og Morten gav sin første huskoncert hjemme os Marianne ved Rockkorets julefrokost 2007. Derudover har vi mødt Morten som instruktør i forskellig sammenhæng.

Festen blev holdt i Støberiet på Blågårds Plads. Det var rigtig hyggeligt med flere kendte ansigter både fra Grundvigs Højskole (flere fra Nodeknækkerne) og instruktører fra korworkshops. Men det drejede sig naturligvis om Morten. Han fortalte og takkede og gav smagsprøver fra cd’en. Det er mit indtryk, at Morten nød aftenen,. Det har han fortjent. Vi nød det i hvert fald.

Denne aften akkompagnerede han ikke sig selv på tangenter, men blev ledsaget af bandlyd – desværre ikke live men fra cd – men Mortens stemme står så meget desto klarere. Jeg havde lyttet på Mortens Myspace i forvejen, så jeg vidste, at sangene var blevet tilført ekstra vitaminer siden i sommers. Sangene bliver anderledes med fuldt band, men jeg synes stadig, at de holder. Det beviser sangenes styrke, at de stadig fungerer og er lige troværdige.

Jeg har vel efterhånden hørt den hjembragte og signerede cd fem gange i dag. Den holder hver gang. Min eneste anke skulle være, at sangene insisterer på opmærksomhed. Det er svært ikke at lytte efter.

Mine ynglingssange (lige nu) er åbningsnummeret “Forbudt ballade (Undskyld)” – en humoristisk og ydmyg kommentar til “se mig” mentaliteten, der stortrives i medierne, “Set i mit bakspejl” – en dejlig følelse af ud i det blå uden andet mål end nydelse, “Din halve blues” – har-du-i-virkeligheden-noget-at-brokke-dig-over!, “Pizzapoesi” – ensom melankoli og “Fra en ny altan” – håb.

Det kræver mere at både kunstner og lytter, når sangene er på dansk. For Morten er det lykkedes at skrive nogle vedkommende sange, der ikke lyder son noget, man har hørt før. Det er forfriskende, at disse sange tydeligvis er blevet komponeret, skrevet og bearbejdet inden de er kommet i studiet. Det er ikke produceret pop som meget af det musik man ellers hører på P3.

Det kan godt være, at det ikke er en voldsomt dansabel cd, men ”Fra en ny altan” emmer af vedkommende nærvær og personlige erfaringer, som det kun kan komme fra en talentfuld singer-songwriter. Morten er en fantastisk sanger, han vil kunne mestre alle genrer, alligevel skaber han en stil som må være hans egen.

Jeg kan ikke anbefale “Fra en ny altan” nok.

To længe ventede koncerter og så i samme weekend!

Mine to største idoler er Billy Joel og George Michael. Sidst Billy Joel var i Danmark sad jeg i en militærlastbil på øvelse i Jylland. Og George Michael har aldrig givet koncert i Danmark – før nu. Så det var med store forventninger jeg entrerede Parken lørdag aften. Jeg blev ikke skuffet.

George Michael leverede et super tight show der beviste, at han er den bedste nulevende popsanger – og i supersværvægtsklassen som popsmed. Showet var uden tvivl indstuderet til mindste detalje, men perfektionisten George Michael var tydeligt til stede og så ud til at nyde selskabet med 49.000 begejstrede fans. George Michael er ikke nogen charmetrold, som Robbie Wiliams – som jeg så i Berlin i juli. Men hvor har Jyllands-Postens anmelder Niels Pedersen ret, når han skriver “George Michael holder sig fra de flade vittigheder og platte publikumslege. Han behøver ikke være sjov, han kan jo synge og rejser med et katalog af sange, der går lige i det kollektive hjertekammer…” Jeg må tilslutte mig Thomas Søie Hansens “Tag den Robbie.”

Modsat Thomas Treo på Ekstra Bladet oplevede jeg ikke de stille numre som lyseslukkere. De er en væsentlig del af George Michaels repertoire og popularitet. Den eneste gang hvor jeg tænkte “Hvor kom den fra?” var da han sang Ewan MacColl’s “The First Time Ever I Saw Your Face”, men det var til at få øje på, at den sang betød noget for ham. Så det er tilgivet.

Det var fantastisk at stå der foran scenen og føle sig som en del af én samlet begejstret masse. Ekstranumrene Careless Wisper og Freedom 90 var kronen på værket og et fantastisk klimaks.

Søndag aften skiftede vi så gear da den norske vokalgruppe Apes&Babes gæstede Rundetårn i København. Jeg oplevede den første gang på Aarhus Vocal Festival, hvor de vandt vokalgruppekonkurrencen. Og pludeslig er de så i København!

Apes&Babes fortjener et større publikum end den begrænsede kreds af primært korsangere, der går til a cappella koncerter. Men det er svært at markedsføre a cappella musik da a cappella ikke er en genre men en instrumentering som Chad Bergeron fra The Acapodcast så præcist har udlagt det.

Derfor håber jeg, at Apes&Babes får vind i sejlene, for der er for flere vokalgrupper til at vise bredden i a cappella musik. Og Apes&Babes spænder vidt. Fra norsk folkemusik til Jean Michelle Jarre. Fra arabisk musik til Progedy. Pop, Rock, Jazz og Indisk. De behersker det hele og præsenterer det i spændende og overraskende arrangementer.

På scenen virker de ægte, som om det bare er otte unge mennesker med hver deres mikrofon, der har det sjovt med at synge. Og sjovt er det – selvom det er norsk Det ægte og utvungne understreges af deres sceneshow, der virker naturligt og langt fra så koreograferet, som f.eks. BaSix’ koncert under AAVF 2006.

Det har været en fantatisk musikalsk weekend.
Vil det være for meget at bede om mere George Michael og mere Apes&Babes tak?

På AcappellaU som jeg har blogget om sidst, hørte jeg Joey C fortælle om endnu en a cappella podcast. “Acapodcast“. Den abonnerer jeg så også på nu.

Acapodcast er bredere end AcappellaU, idet kriteriet blot er a cappella. Så her er alle former og genrer inden for a cappella sang. Hvor Joey C i sin podcast har gæster og telefoninterviews og generelt eksperimenterer med mediet (og er meget snakkesaglig), så er Chad Bergerons Acapodcast mindre snak og mere musik. Udsendelserne varer mellem 20 og 30 minutter.

Begge podcast findes i iTunes.

Lige siden jeg flyttede til København i 1998 har jeg haft kort til Tivoli, og det på grund af fredagsrocken. Med kortet i lommen var det nemt at cykle fra Valby til Tivoli for at høre hvem der nu var på programmet den aften. Det kunne være en god afslutning på en lang uge eller en starten på en nat i byen.

Fredagsrocken har i tidens løb budt på både gode og mindre gode oplevelser men først og fremmest giver det en anledning til at høre nye spændende danske bands og solister. Men min første reaktion da jeg så årets program var “nå”. Det er lige som om der mangler noget. Der mangler de koncerter jeg bare ikke må gå glip af. Som Kira and the Kindred Spirits sidste år. Sterling (28/4) er den eneste der umiddelbart springer i øjnene. Magtens Korridorer (14/4) kan jeg ikke rigtig finde ud af, hvad jeg mener om, men det er det er jo årets første koncert, så hvis vejret er godt…

Der er selvfølgelig også Tina Dickow, som er blevet godt hypet, men plænen er stor og måske for stor til hendes stil.

Men der mangler helt bestemt noget funk. Sidste års store positive overraskelse var for mig Burhan G. der havde et super sprødt band med. Jeg kan ikke se hvem der skulle komme med det i år bortset måske fra Erann DD (15/9), hvis han leder bandet træde i karakter. Dodo and the Dodos (19/5) og Big Fat Snake (8/9) har selvfølgelig også gode musikere med.

Årets absolutte “must see show” på plænen er dog Jamie Collum, men det er under jazzfestivallen.

Jeg kan godt lide at blive udfordret på min musiksmag, selvom jeg på mange måde er konservativ. Derfor er jeg glad for at have opdaget kvartalsbladet Soundvenue. Da jeg netop har anskaffet mig en iPod, er de uploadede mp3′er fra upcomming bands blevet interessante. Og der nogle guldkorn imellem. 

Et af dem er Rikke Heie som har en fantastisk stemme og et godt tight band til at bakke sig op. På deres hjemmeside er der omtale af en kommende pladeindpilning i sommeren 2004 (!) men jeg kan ikke finde nogen udgivelser i Rikke Heies navn hverken på cdon.com eller bibliotek.dk. Men Values er uploaded 30/12/2005, så der sker stadig noget. Måske kan man håbe på en koncert i KBH eller en cd?

Et andet band er er i heavy rotation på min iPod er Grape. Det er virkelig funky stuff a la The Orchestra/Beats & Bigband. Desværre er den seneste nyhed fra 2003 og bandets hjemmeside (http://www.grapesite.dk/) eksisterer ikke længere.