povls blog

Archive for the ‘Weblog’ Category

I dag er medielicensen trådt i kraft. Et angreb mod den personlige frihed af socialdemokratiske dimensioner men indført af en konservativ kulturminister. Alt imens Danmarks Radio hoverende udstiller ikke-medielicenspligtige som tilbagestående tørvetrillere. Read the rest of this entry »

Få timer efter at Carina Christensen er blevet udnævnt til ny Familie- og Forbrugerminister bringer Berlingske Tidende chokerende afsløringer om ministerens fordækte forretning Rugballe Møbelfabrik: Ny minister anklages for plagiater – skal en tur i Højesteret og Ny minister har fået sur smiley.

Egentlig burde det ikke komme som nogen overraskelse, for vi går jo mod amerikanske tilstande på mange områder – ikke mindst inden for politik.

Tak spids!

Plagiatsagen handler om, at Rugballe Møbelfabrik er blevet slæbt i retten af Tvilum-Scanbirk for plagiat. Rugballe Møbelfabrik er blevet frikendt ved Sø- og Handelsretten, men sagen er anket. Plagiat er naturligvis forbudt også for kommende ministere, men hvis den første retsinstans har frikendt blankt, så kan der vel lægges til grund – også af Berlingske – at Rugballe Møbelfabrik kan have været i god tro. Hvis Højesteret kommer til en anden konklusion, må de tage deres straf. Men sådan er business. Nogle sager må man i retten for at få afklaret.

Smileysagen handler om, at Arbejdstilsynet har givet Rugballe Møbelfabrik et påbud om at afskærme en boremaskine inden 9. januar 2007. Dvs. at fristen er ikke overskredet endnu, så sagen er åbenbart ikke mere alvorlig end som så. Alle virksomheder skal naturligvis overholde arbejdsmiljøloven, men Rugballe Møbel er ikke den eneste virksomhed med en gul smiley. Faktisk er der lige nu (16:50) 2837 virksomheder på Arbejdstilsynets hjemmeside med en gul smiley.

Det kan godt være, at Det Berlingske Officin skal spare 350 stillinger væk men jeg kan ikke set, at ekstrabladsjournalistik er løsningen.

Jeg foretrækker en avis med nyheder – ja – men også med perspektiv! – måske er pladsen alligevel blevet for trang til kvalitet?

I Berlingske Tidende 9. august fortæller nogle unge DF’ere om, at de bliver chikaneret på grund af deres politiske ståsted.

Lakonisk kunne man bemærke, at så kan de jo lære, hvordan det er, at blive lagt for had, hvilket SF’s Villy Søvndal også er ude i. Men det er jo det paradoksale. For modviljen mod de unge DF’ere må skyldes, Dansk Folkepartis ønske om at udelukke “de fremmede” fra det danske samfund. Hvis reaktionen er, at udsætte DF’erne for det samme, som man mener er ulækkert, at DF udsætter andre for. Hvor meget bedre er man så selv?

Konsekvensen er at unge DF’ere vælger at stoppe deres uddannelse eller isolerer sig på studiet. Flot gået! Og det er jo lige hvad vi har brug for: dumme og snæversynede unge. Det skal nok bremse tilgangen til Dansk Folkeparti. – Not!

Jeg finder det påfaldende hvor intolerante de tolerante i virkeligheden her.

(mail til kulturminister Brian Mikkelsen og den konservative medieordfører Carina Christensen sendt 10. maj 2006)

Kære Brian Mikkelsen og Carina Christensen

Det er med stor skuffelse, at jeg læser om den nye medielicens i regeringens medieudspil i dag. Desværre er det ikke uventet med de meldinger, der har været i Berlingske Tidende i den seneste tid. Men jeg finder altså medielicensen særdeles problematisk og uanstændig.

Jeg fravalgte fjernsyn i 2000 efter TDC farceagtige kabel-tv afstemning i 1999. Det der slap igennem sammen med must-carry kanalerne var simpelthen ikke licensen værd. Så siden da har jeg betalt min radiolicens med glæde.

Det aktive fravalg jeg traf i 2000 bliver nu underløbet med medielicensen, for jeg har haft en personlig computer i snart 20 år og kan ikke undvære den. Det har været en nødvendighed som studerende og som borger i et moderne samfund og ikke mindst som politisk aktiv, hvilket i mit tilfælde er som formand i den konservative vælgerforening i Farum.

Jeg hørte om medielicensen første gang, da Kenneth Plummer tiltrådte og forlangte licens på alle de apparater, som DR tilfældigvis havde fundet på at tilbyde indhold til. Jeg så det som et grisk forsøg på at rage penge til etaten ved at brede sig så meget, at ingen kunne undslå sig at betale den fulde licens. Det er desværre ved at blive til virkelighed nu.

På alle områder forsøger staten at fremme digitalisering af samfundet. Da ideen om at have adgang til det offentlige 24 timer i døgnet ikke understøttes af “døgnbiblioteker” forudsætter det jo, at borgerne har en computer med internetadgang i hjemmet. Jeg forsøger at bruge computeren til det meste, hvorved jeg forhåbentlig sikrer det offentlige en effektiv sagsbehandling og sparer miljøet for fremstilling, transport og destruktion af papir. Men belønningen for denne adfærd er en regning, fordi computeren tilfældigvis har en anvendelsesmulighed, som ikke havde nogen indflydelse på anskaffelsesbeslutningen.

Jeg er enig i, at vi i Danmark skal have en public service medievirksomhed, der skal sikre, at relevante nye medier sikres udbredelse og lødigt indhold, men udover at enhver virksomhed i dag har en hjemmeside, så kan jeg ikke se, at hvad DR har gjort af afgørende tiltag for at udbrede internettet. Deres skrevne nyhedsformidling er kun lige niveauet over tekst-tv. Det gør dagbladene meget bedre,

Hvis det er et problem, at nogen ser DR’s programmer på internettet uden at have fjernsyn, så kan DR jo bare lade være med at tilbyde udsendelserne på deres hjemmeside! Flere danske dagblade har fundet ud af kun at stille det fulde indhold på internettet til rådighed for deres abonnenterne. Det må Danmarks Radio også kunne finde en løsning på. Men er det ikke brugerbetaling? Jo – men det er jo netop hvad licensen er – brugerbetaling.

Brugerbetaling og dermed licens giver kun mening, hvis man kan vælge objektet for brugerbetaling fra, og det er ikke muligt med medielicensen. Hvorfor skal jeg betale for noget, som jeg aktivt og bevidst har valgt fra?

Jeg mener, at det eneste anstændige vil være afskaffe licensen og finansiere public service over skatten, fordi:

• Medielicensen er i realiteten en husstandsskat, da den ikke kan fravælges. Jeg har i dag hørt dig Brian udtale i radioen, at det da nok er muligt at finde husstande, der ikke har apparater, der udløser medielicens. Underforstået: Der er ikke mange der undslipper
• Skatteopkrævningen centraliseres i forbindelse med kommunalreformen. Det kan ikke være effektivt, at Danmarks Radio fortsat selv skal opkræve skat og drive inkassovirksomhed.
• Medielicensen rammer små husstande hårdere end store. Især studerende rammes urimeligt hårdt, fordi de ikke kan vælge medielicensen fra, da en computer er et afgørende studieredskab. Det er mere demokratisk, at skatten betales efter evne i stedet for som en kopskat.
• Det er en illusion, at licenssystemet sikrer DR’s uafhængighed af politikerne. Politikerne indgår medieforlig, der sætter rammerne for DR’s virke.

Thorning ville have De Radikale have til at give plads til socialdemokraterne. Da de så fik mere plads, så de det ikke komme….

Man kan jo lige så godt gøre en dyd ud af en nødvendighed, så Henrik Sass Larsen mener at det gavner S, at de radikale ikke støtter Helle Thorning-Schmidt. Men hvem tror de så vil gøre Helle til statsminister?

Det var en chance at tage for socialdemokraterne at vælge Helle Thorning-Schmidt til formand for Danmarks næststørste socialdemokrati. Men efter en rækkke grå mænd, hvad kunne en ung kvinde så ikke gøre? Og bevares hun kan da endnu have sit gennembrud tilgode. Men det virker som om hun står på kviksand, så jo længere hun venter jo sværere bliver det.

Men det her heldigvis hverken mit problem eller min bekymring. Men jeg synes det vil være spændende om KVR blev en flertalskombination, som supplement til (eller erstatning for) VKO.

Skatteminister Kristian Jensen (V) er tidligere blevet beskrevet som en rigtig liberal - og der er noget om snakken.

Med udtalelsen “Fordi man mangler noget i 2040, behøver man ikke diskutere det i foråret 2006“, viser han hvilken liberal, han er: Den der tænker på sig selv først. De færreste vælgere i 2040 har stemmeret i 2009)?

Det kan godt være, at Kristian Jensen ikke kan se +30 år frem i tiden, men for mig handler det om at indrette et samfund, som vi kan leve i nu og i morgen, og som vi kan være bekendt at efterlade til vores børn. Det indebærer, at hvis vi ser nogle skær i horisonen kan vi lige så godt lægge kursen en anelse om nu i stedet for at overlade det til det næste hold at foretage en dramatisk undvigemanøvre senere.

Sådan ville jeg ønske, at de foregående generationer havde tænkt, istedet for at efter lade mig og min generation med regningen fra Anker Jørgensen & Co.

Deltagelse er for mig en væsentlig forudsætning for demokratiet. Derfor skal det være muligt (og forholdsvis nemt) at opstille en liste til et lokalvalg. Jeg har naturligvis mit ståsted i et etableret parti som langt overvejende stemmer overens med mine holdninger.

Der kan være mange mere eller mindre troværdige begrundelser for at etablere en borgerliste.

• Det kan være at man ønsker at fremme et lokalområdes sag. Det er reelt nok, især når vi ser større og større kommuner, at små lokal områder frygter at blive klemt eller glemt. Det respekterer jeg men i den sammenlægning vi står overfor er der en fare for at lister for gamle kommuner ikke vil bidrage til den fremad rettede proces men vil kæmpe om gamle grænseposter.
• Det kan være at man ønsker at fremme en (for en selv) meget vigtig enkelt sag, der måske endda går på tværs af partiskel. Igen, fair nok. Men en valgperiode varer fire år, og hvad med de andre sager som fylder 95% af det politiske arbejde. Med det etableret parti har man en formodning om hvad de mener. Men en borgerliste er sværere at forudse når det bliver hverdag.
• Endelig er der personlisterne. Skuffede personer eller personlige vendettaer. Vi har mindst 3 af dem i Furesø Kommune. For mig må politik og demokrati aldrig blive et personligt projekt.

Lokallister er ikke et sygdomstegn, tværtimod. Men jeg vil alligevel råde til, at man tænker sig godt om for krydset rækker fire år.

Når borgerlister skal markedsføre sig er det derfor på enkeltsagen hvis man har sådan en men også på myter om de andre. Jeg finder det ikke særlig overbevisende at man skal markedsføre sig på andres    (påståede ) svagheder i stedet for egne styrker. Et godt eksempel er Ove Karsten Pedersen, der er opstillet i Faaborg-Midtfyn, og som har som en af sine mærkesager: At fremme lokalpolitiske synspunkter for de 96% af borgerne, som ikke er medlemmer af politiske partier.

Jeg mener, at det er arrogant at påstå, at partierne kun repræsenterer medlemmerne. Hvis stemmeprocenten kun være 4% så ville det være et problem men det er det jo ikke. Sandheden er, at partierne jo bejler til de vælgere, der IKKE er medlem af partiet. Partimedlemmernes stemmer har man jo!

Vores lokale Peter Bugge fra Borgerlisten i Farum har været ude i nogenlunde det samme ærinde når han udtaler, at han stiller på for borgerlisten, “fordi de etablerede partier har spillet fallit´”.

Lasse Jensen har sit eget (udmærkede radioprogram) “Mennesker og medier“ på Danmarks Radios P1 og kan derfor blotlægge sine tanker uden at blive modsagt. F.eks. 2. december hvor Lasse Jensen gør sig tanker om Wallait Khans partihop. På websiden for denne dags program hedder det:

“I sin ugentlige kommentar spekulerer Lasse Jensen over, hvilken behandling Walid Khan ville have fået, hvis han havde heddet Jensen i en lille købstad, der ligesom andre kommunalpolitikere havde skiftet parti og/eller alliancer. Nu er han altså pakistaner, muslim og er valgt i København. Det er meget risikabelt.”

Om så Khan havde heddet Khan i enhver anden købstad, var der ikke kommet den nationale hype om hans partihop. Men nu er han politiker i Danmarks største provinsby, hvor lokalaviserne er landsdækkerne, så naturligvis bliver det slået større op, end hvis en venstregruppe går i opløsning i Egedal.

Wallait Khans “griskhed” skyldes ikke hans pakistanske baggrund, men det der slår mig som det mest bemærkelsesværdige ved hans partihop er hans begrundelse. I radioen hørte jeg ham forklare, at han ikke ønskede, at Mogens Lønborg skulle være borgmester, da Lønborg ikke entydigt havde kæmpet for, at Søren Pind skulle være overborgmester. Han er i stedet sprunget til SF, som jeg ikke kan forestille mig ønskede Pind som borgmester.

Når Lasse Jensen spiller racekortet for Khan skyldes det nok mere, at Khan også midt i det hele skulle forklare sit forhold til Hizb ut-Tahrir. Men det har jo ikke noget med hopperiet at gøre.

Ret beset er Khans partihop ikke det (relativt) mest omtale eller det, der har trukket det største. Det er nok Brigitte Jerkel, der fældede René Milo i Greve. Khan har ikke fået et fakkeltog imod sig eller er blevet lagt for had af Venstre i samme omfang som Jerkel. Ydermere har Jerkel fået et hadehjemmeside i mod sig i form af greve2005.dk.

Det er i den forbindelse tankevækkende, at aktionsgruppen bag greve2005.dk, der protestere “over Brigitte Jerkels opfattelse af demokrati” dækker sig bag anonymitet fordi “Politiske holdninger og diskussioner kan ophidse folk”!

At mange er blevet stødt over Jerkels hop, kan jeg godt forstå, men det sker jo som Lasse Jensen påpeger alle steder efter et valg. Men hvis man som aktionsgruppen føler, at man kæmper en retfærdig sag så skal man kunne kæmpe med åben pande. Det er uærligt at bringe anonyme indlæg og så fralægge sig ansvaret for indholdet. Den ophidselse, som de vil beskytte sig mod, står de jo selv for.

Det strider med min opfattelse af demokrati, at man ikke vil lægge navn til sine holdninger.

Jeg kan godt forstå, at Jerkel har valgt at politianmelde sitet. Om ikke andet så for at få fastslået hvor langt, man kan gå i den offentlige “debat”.

Ikke overraskende mener den kommende socialudvalgsformand i Helsingør Ib Kirkegaard fra Dansk Folkeparti at det er helt fint, hvis man kan bestille en hvid hjemmehjælper, naturligvis under forudsætning. Det kan man mene om hvad man vil. Jeg er ikke enig. En hjemmehjælpers kvalifikationer må være det vigtigste, men jeg kan godt se et problem, hvis en ældre borger nægter at lukke en ikke-hvid hjemmehjælper ind. Men det må man tage i den enkelte situation.

Men det der næsten foruroliger mig mere på velfærdssamfundets vegne er Ib Kirkegaards udtalelse: “Hvis man beder om en serviceydelse, så skal man da have lov til selv at bestemme.”

Jeg går ind for borgernes medindflydelse og kvalitetsledelse, men også for et velfærdssamfund, der hjælper dem der har behov. Det offentlige skal ikke være en tilfældig serviceleverandør. Velfærdssamfundet er en forsikring ikke en personlig opsparing. Hjemmehjælp er noget man beder om, fordi man har behov, ikke fordi man har lyst.

I udtalelsen læser jeg, at fordi man har bedt om hjemmehjælp, får man kundens magt til at forlange, hvordan det skal gøres (næsten) uden hensyn til kommunens faglige vurderinger og prioriteringer. Jeg ser også en “noget for noget” holdning om “jeg har betalt så og så meget skat, så har jeg også krav på så og så meget velfærd.”

Måske ser jeg spøgelser, men…

Det er bekvemt at tillægge en modstander motiver, som man så efterfølgende kritiserer den anden for at have eller svigte. Det sidste gør Thomas Sture Rasmussen sig skyldig i med sit indlæg på farumavis.dk 29. november.

Rasmussen har ret i, at vi Konservative gerne havde set en bred konstituering med Susanne Mortensen som borgmester, men han undlader at nævne, at vi i valgkampen udtrykkeligt sagde, at med borgerligt flertal så ville vores udgangspunkt være et borgerligt samarbejde. Det var blandt andet med det løfte in mente, at vi forhandlede med Venstre, der havde fået et godt valg og et solidt mandat fra vælgerne.

For at opnå en bred konstituering blev Socialdemokraterne inviteret til at deltage, men de afslog – hvilket jeg ikke helt forstår men accepterer. Så når Rasmussen skoser Susanne Mortensen for ikke at gå efter borgmesterkæden for enhver pris, så kunne skytset ligeså vel rettes mod Socialdemokraterne for ikke at gå efter indflydelsen for enhver pris.

Det er interessant, at en konstituering bestående af C, B, S, SF og Ø, der kan mønstre 13 mandater, i Rasmussens øjne er bredere end konstitueringen mellem C og V, som også har 13 mandater bag sig. Hvilke mandater i Furesø Kommunalbestyrelse er mindre værd end andre? Rasmussen svarer selv.

I sit indlæg fremgår det, at Rasmussen ser det som et selvstændigt formål at holde Farum politikere uden for konstitueringen. Dertil kan jeg kun sige, at Konservative gik til valg for den kommende Furesø kommune, og det er Furesø kommune vi vil arbejde for. Vi ser fremad.