povls blog

Archive for the ‘Weblog’ Category

I Farum har vi en ildsjæl af en debattør i Lars Wissmann, der har sit eget parti: Borgerlig Liberal Farum Liste. Ved valget i 2001 opnåede han 80 personlige stemmer og 27 listestemmer til sin enmandsliste. Det rakte ikke til en plads i byrådet. Hvis der havde været 71 pladser i byrådet var Lars Wissmann kommet ind på det yderste mandat. Det yderste mandat i det rigtige byråd fik Borgerlistens for deres i alt 589 stemmer. Se stemmetal på kmdvalg.dk

Med baggrund i sit femtedel af et ægte mandat fører Lars Wissmann sig frem som det eneste legitime politiske parti i Farum.

Jeg vil gerne anerkende Wissmanns utrættelige kamp, for han har som den lille dreng i eventyret har påpeget sandheder før andre turde sige det højt. Desværre undergraver han sin egen påståede kamp for en oplyst befolkning ved at omgås sandheden selektivt for ikke at sige lempfældigt.

I går til et møde i Hareskovby lægger Lars Wissmann mig i munden, at jeg lovede lavere skatter til alle uden at anføre hvordan. Som konservativ mener jeg, at skatten er urimelige høj i Farum, men den er altså også alt for høj i Værløse. Men diskussioen gik på om skatten skulle stige i Værløse når Lars Løkkes befalede skatteforskel på 2,3 procentpoint udløber efter 2013. I den forbindelse udtalte jeg at jeg hellere ville sætte skatten ned end op i Værløse.

Jeg er bange for at Lars Wissmanss oplyste befolkning kun må være oplyste om Lars Wissmanns verdensbillede.

Et af de konservative mål med strukturreformen er at flytte beslutningerne nærmere borgerne. Men kan det lade sig gøre, når kommunen bliver større?

Nærdemokrati er heldigvis mange ting. Det er engagerede forældre i skolebestyrelsen. Det er grundejerforeningen, der studerer lokalplan­forslag i høring, Det er de frivillige i fritids- og idrætsorganisationerne, der sørger for en levende by. Det er gode lokale medier.

Kommunalbestyrelsen og lovgivningen udstikker rammerne, men på mange områder skal borgerne være med til at fylde rammerne ud. Skolebestyrelser er et rigtigt godt eksempel, hvor engagerede forældre tager medansvar for deres børns skole.

Som Konservativ mener jeg, at borgerne er kompetente og ansvarlige. Vi skal ikke umyndiggøre borgerne ved at lade ethvert behov løse af det offentlige bureaukrati.

For at nærdemokratiet kan fungere kræver det, at politikerne giver plads og er lydhøre.

Engagerende borgerne skal have reel indflydelse gennem inddragelse af  institutionsbestyrelser, brugerbestyrelser, interesseorganisationer, foreninger og råd i den politiske proces. Men det fritager ikke kommunalbestyrelsen for det overordnede ansvar.

Den politiske proces skal være åben og gennemskuelig F.eks. skal alle udvalgs- og kommunalbestyrelsesreferater være tilgængelig på kommunens hjemmeside, som det allerede sker i Værløse kommune i dag.

Den politiske beslutningsproces skal give tid til en reel debat i det offentlige rum.

Nærdemokrati opnås ikke ved at opbygge et system af formelle bydelsråd. Nærdemokrati skal vokse ud af et ægte engagement. Man kan da lokalt godt etablere et lokalråd f.eks. som en åben sammenslutning af lokale foreninger. Men lokalrådets legitimitet og indflydelse opnås med engagement og argumenter.

I følge Berlingske Tidende er Farum inden i billedet til at huse Anja Andersens Dream Team. Lars Carpens (V) er positiv og kan ikke forestille sig, at det kan være svært at samarbejde med Anja Andersen.

Her er det så at de fleste Farumborgere bør få nervøse trækninger. For grunden til at Farum er inde i billedet som værtsby er, at man ifølge klubformand Bjarne Stenbæk overvejer at finde “et mere positivt sted at drive tophåndbold” (Berlingske i går)

Slagelse kommune har ombygget Antvorskov hallen for 21 mio. og er blandt sponsorerne, men vil ikke omdøbe Antvorskov hallen til Camilla Andersen Arena.

Og her er det så de nervøse trækninger kommer ind i billedet. Jeg synes, at det ville være fantastisk, hvis der blev spillet verdensklasse håndbold i Farum Arena hver anden weekend. Men hvilken pris (officielt og fordækt) er Carpens villig til at betale når man betænker hans politiske udgangspunkt.

I Farum Avis lancerer Peter Brixtofte (pt. Velfærdspartiet) et opgør med skrankepaverne, hvis han får magt, som de har agt.

Under Brixtoftes regime i Farum blev forvaltningen skåret ned til et absolut minimum, og de resterende medarbejdere blev drevet hårdt, i hvad der efter beretningerne siden 2002 kun kan beskrives som management by fear. Forvaltningens håbløse underbemandingen og ledelsesstilen har været medvirkende til at uregelmæssigheder (og formodede/åbenlyse ulovligheder) har kunnet finde sted og til at oprydningen har taget så lang tid og stadig pågår.

Så selv om Brixtofte har været ude af borgmesterkontoret i lidt over tre år har jeg svært ved se hvor horderne af skrankepaver eller overflødige medarbejdere skulle befinde sig.

Ingen kan lide skrankepaver. De kommunale medarbejdere skal altid være bevidst om, hvad og hvem de er sat i verden for at tjene. De skal give borgeren den service og hjælp, som borgeren har krav på og en berettiget forventning om. Men samtidig tjener de samfundet ved at sikre, at ingen får mere end de har krav på og eller lovlig adgang til.

Serviceniveau og lovlighed behøver ikke at være en balancegang. Jeg vil mene at de kan spille smukt sammen. Men hvis man glemmer lovligheden – Så har man Farum anno 2001.

Mine illusioner om, at DSB kan drive en forretning er endegyldigt bristet. Jeg troede og tror stadig, at opsplitning af banedrift og togdrift er vejen til en effektiv togdrift, men DSB er ikke en del af det.

Jeg tager bus og s-tog til arbejde hver dag. Den optimale tur involverer H+ fra Farum til Enghave station. Desværre aflyser DSB altid H+ som det første tog, lige meget hvad der er sket, og hvor det er sket. Jeg har været ude for, at H+ har været aflyst på grund af en lynnedslag ved Åmarken station – H+ er ikke på noget tidspunkt i nærheden af Åmarken Station. En anden dag var H+ aflyst på grund af sporskifteproblemer på Nordhavn Station. Men problemet var åbenbart ikke større end at H, A, E, B, B+, C eller Bx godt kunne køre igennem det problematiske sporskifte.

Hvis H stoppede på Enghave Station kunne jeg tage den, men det gør den ikke. Faktisk passerer H Enghave station som gennemkørende tog lige efter, at H+ skulle have været der. Så når H+ ikke kører, bliver jeg som minimum 30 minutter forsinket. Jeg tør ikke tage hjem over Enghave længere.

Hvis så DSB i det mindste gad informere kunderne. I dag var alle + og x toge aflyst. Men på DSB’s fine informationsskærme fortalte man blot, at man skal huske sin bagage!

DSB forsvarer sig med, at det er skinner og signaler den er gal med, og så er det jo Banedanmarks skyld! Det er noget klynk. Jeg betaler til DSB og ikke til Banedanmark. Så er det DSB’s pligt at levere de tog til tiden som jeg betaler for forlods via PBS. DSB køber skinnekapacitet hos Banedanmark. Hvis ikke Banedanmark kan levere skinnekapacitet,  så må DSB tage fat om kravebenet på Banedanmark og blive krediteret for mangelfuld skinnekapacitet. Refusionen kan DSB så passende lade kunderne få glæde af ved at lade kunderne køre gratis i en tid. som de gjorde på Svendborgbanen sidste år.

Men sandheden er nok at DSB stadig er gennemsyret af etatsmentalitet og monopolarrogance med deraf følgende ligegyldighed overfor “klienternes” berettigede forventninger.

Lad os få Arriva og andre på banen øst for Storebælt nu.

I dag er de radikale kommet med et udspil der afskaffer efterlønnen. Nedslidte over 60 år kan få en ny seniorpension, hvis de vurderes til at opfylde kriterierne. Det kræver ikke abonnement til a-kassen i 38 år som Helle Thorning-Schmidt foreslog, men blot at man har behov.
http://www.radikale.dk/article.aspx?aid=43150

De må have læst min blog i går

Den eneste anke kunne være, at nedslidte da altid har haft mulighed for at få pension, uanset alder. Det hedder førtidspension. Så hvorfor indføre endnu en ordningen? Hvorfor ikke tilpasse fortidspensionsordningens krav og vilkår. Færre regler, én indgang, mindre administration og færre fejlmuligheder.

Helle Thorning-Schmidt er klar til at reformere efterlønnen, og det er da dejligt, at socialdemokraterne er blevet mindre håndsky. Men jeg mener, at det langsigtede mål skal være at efterlønnen skal helt væk, fordi den er grundlæggende forkert og uretfærdig. Read the rest of this entry »

SF har i dag lanceret et skatteforslag, der vil øge beskatningen på ejerboliger. Bl.a. skal der indføres en værdistigningsskat på dyre boliger og ejendomsværdiskatten skal hæves.

Provenuet skal bl.a. bruges på de almene boliger og på skattelettelser til de laveste indkomster.

SF har mange gode intentioner, men det halter naturligvis gevaldigt.

For det første kan jeg ikke helt se logikken i at give skattelettelser til de laveste indkomster. Skal man ikke betale skat for at kunne få skattelettelser? Vilkårene for de fattigste familier fortjener helt klart at blive forbedret, men er der nogen grund til at belønne folk for ikke at have noget job, ikke at have nogen uddannelse men til gengæld sociale problemer? Er der ikke sundere og mere værdigt at hjælpe dem til job og uddannelse og til at håndtere deres sociale problemer? Jeg ved godt at det er en hvepserede og der findes ingen patentløsninger. Men for mig handler det også om menneskesyn.

For det andet fastsættes lejen i almene boliger i den grad af opførelses- og driftsomkostninger. Almene boligforeninger skal ikke tjene penge og støtteberettiget boligbyggeri må ikke være prangende eller ekstravagant (økonomisk altså). Vil SF nedbringe lejen må det altså ske gennem subsidier. Dvs. mere stat og dermed i min optik mindre samfund og mindre frihed.

Endelig installerer SF en skatteskrue der kan anvendes senere. Villy Søvndal kalder i radioavisen udspillet for bildt og erkender at SF sagtens kunne have kommet op med et skrappere forslag. De vælger at lægge blidt ud for at opbløde de fastfrosne stillinger. Det må jo betyde at der er mere på vej!!!

Skattestoppet er rigidt men det var og er nødvendigt. Det rigide forhindrer politikerne i at fifle med skattestoppet og det er nødvendigt at påtvinge politikerne den økonomiske ansvarlighed, som alle vi andre på udvise i vores private husholdninger. Skatteborgernes lommer er ikke uudtømmelige.

Med tiden skal skattesystemet reformeres. Så det bliver mere simpelt og accepteret. men indtil videre er opbremsningen absolut nødvendig.

På forsiden af Berlingske Søndag påpeger den liberale tænketank CEPOS det foruroligende i at næsten halvdelen af alle skoler kommer ud med et samlet karaktergennemsnit på under middelkarakteren 8. Hmm… 

Som gammel statistiker ville jeg umiddelbart betragte det som et statistisk vilkår (hvis fordelingen i øvrigt er symmetrisk, og mon ikke karategennemsnittet er normalfordelt)

Som almindeligt bekymret over inflation i karakterskalaen vil jeg se det som en nødvendighed, hvis ikke verden skal gå helt af lave!

Selvom jeg ikke tilhører den skole der mener at en internetbaseret gabestok løser alle denne verdens problemer, så banker mit kvalitetshjerte dog for fokus på facts. Skoleledelsen, skolebestyrelsen, lærerne og kommunalbestyrelsen må naturligvis forholde sig til deres egen placering og derpå vurdere og beslutte, om der er noget der skal gøres anderledes.

Desværre har det ofte været nødvendigt at pådutte fagpersoner målinger for at gøre resultaterne forståelige for andre end fagpersonerne. Men målinger er nødvendige i dag for at opnå politisk accept af den nødvendige faglige indsats. Kunsten er, hvordan målingerne anvendes, så de forstås og accepteres i begge verdener.

En god skole må være den, der bedst hjælper den enkelte elev med at frigive dennes fulde potentiale. Det fortæller gennemsnitsbetragtninger ikke noget om. Hvis man vil sit barn det bedste tror jeg, at det er en bedre investering at engagere sig i sit barns skolegang, barnets skole, skole-hjemsamarbejdet og hvem ved måske endda lokalpolitisk.

“Flere trafikulykker og flere dødsofre kan blive en kedelig konsekvens af kommunalreformen, mener eksperter”. Det var tophistorien i de tidligere radioaviser i dag. Og historien kan læses på dr.dk

Det er naturligt og rimeligt, at fagfolk forholder sig til, hvordan deres fagområde bliver berørt af reformen, men det er trist når frygten for forandring får overtaget, men det er jo oftest det, der giver de “bedste” nyheder.

Jeg kan godt se en pointe i, at 50 kommuner får sværere ved at koordinere, beslutte og gennemføre generelle trafiksikkerhedskampagne end 7 amter. Men at konkludere, at kommunalreformen vil koste dødsofre, er en vild overdramatisering.

Jeg husker stadig, hvordan Margrethe Auken næsten græd på landsdækkende radio ved udsigten til 130 km/h på motorvejen. Det medførte et fald i gennemsnitshastigheden på motorvejene!

Jeg tror, at kommunalreformen kan medføre færre trafikdræbte.

Kommunerne får økonomisk ansvar for de fleste af vejene, og hvem er bedst til at pege på de (også potentielle) sorte pletter end dem, der er tættest på?

Forbedringer af trafiksikkerheden vil naturligvis indgå i de kommunale budgetforhandlinger. Men jeg tror ikke, at trafiksikkerheden vil blive udsultet til fordel for skoler og hjemmepleje. For det første, fordi der vil være et lokalt pres på byrådet for at få gjort noget ved en sort plet. Disse meget lokale sager har som regel nogle meget højrøstede og vedholdende bannerførere, der vil sørge for, at sagen ikke bliver glemt. For det andet skal byrødderne kunne forklare de besluttede prioriteringer i Brugsen om lørdagen – så store bliver kommunerne jo heller ikke – det har amtspolitikere ikke i samme grad skullet. For det tredje skal kommunerne betale både for indlæggelser og sygedagpenge for egne borgere. Så der er også et direkte økonomisk incitament for kommunerne til at tage trafiksikkerheden alvorligt. Og endelig bekymrer lokalpolitikere sig da om borgernes (og transitgæsters) ve og vel!

Som sagt er det eneste, som jeg tror, at kommunerne ikke kan løfte, de generelle trafiksikkerhedskampagner. Men hvad skal Rådet for større færdselssikkerhed ellers lave efter 1. januar 2007.

Det er hverken første eller sidste gang, at der er nogen, der maler fanden på væggen i forbindelse med kommunalreformen. Men det er lidt som hylende sælunger på stranden: der er ikke nødvendigvis noget galt.