povls blog

Posts Tagged ‘A cappella’

Jeg har været til en dejlig koncert i Metronomen på Frederiksberg  med de to unge vokalgrupper Marinate og Itchy Ants. Og selvom de umiddelbart  ligner hinanden så var aftenen også et lærestykke i hvad forskellige tilgange  til a cappella gør ved musikken.

Marinate lagde ud. De er otte sangere og sang kun i to overhead  mikrofoner. Det til trods var lyden rigtig god. Det er den første væsentlige  forskel på de to grupper. Den anden er arrangementerne. Marinate har en ”korlyd”  over sig – det er blot en konstatering – ikke en kritik, for det lød rigtig  godt. Korlyden kommer nok af, at de deler mikrofonerne, men arrangementerne virker  også som om, at de er lavet til kor. Fx skifter melodistemmen mellem sangerne,  hvilket jo er et korarrangementstrick, men det hæmmer også den distinkthed, som en gennemgående solist kan give en sang. Til gengæld fungerede folkevisen ”To  Søstre” rigtig godt på de præmisser. Sangernes klang og dynamik var i eminent sync, og det var som om, at de fortalte en historie med én stemme. Det var for mig aftenens store oplevelse.

Itchy Ants har individueller mikrofoner og det giver andre  muligheder. Og det forpligter også meget mere fordi det er umuligt at gemme  sig. Itchy Ants arrangementer er solistbårne og det giver en helt anden feeling på sangene. Fx ejede Niels den 99 Degrees sang, som jeg ikke lige kan huske titlen på. Itchy Ants arrangerer selv deres sange. Det slipper de som regel pænt fra. Men én sang stod ud for mig, og det var ”Stillness” – sjovt nok i kontrast med min foregående pointe, fordi her tog de fire piger på skift melodien. Under det lagde de tre fyre et percusivt groove som fungerede lige fra starten. Det var et dejligt kraftfuldt nummer uden at være overarrangeret.

Som sagt var det en dejlig aften og der var fuldt hus i Metronomen. Hvis bare der var nogen der ville gøre noget ved den trappe, der dominerer rummet…

Jeg gælder mig til at følge Marinate og Itchy Ants fremover, for de har begge et spændende potentiale.

Min lillebror sendte mig et YouTube link uden anden information end, at emnelinien lød “Toto – Africa”. Jes har en god track record for videoer, så jeg fulgte forventningsfuldt linket. Og jeg var lamslået – på den gode måde. Et slovensk kor Perpetuum Jazzile, der synger Africa.

Der ligger andre videoer fra dette fantastiske kor på YouTube. Specielt dem fra samme koncert – Vokal Xtravaganzza 2008 – er fantastiske. Det har en meget høj kvalitet. Jeg er også begejstret for deres rigtige musikvideo Cudna Noc. Selvom der er lidt Melodi Grand Prixagtigt – især at høre et så uvant sangsprog – så er det fedt, og det er a cappella.Jeg blev fan på stedet på deres Facebookside og Rockkoret blev myspacevenner med dem.

Der er ved at opstå en fortjent hype omkring dem. Deres Africa trække mange seere på YouTube, og både der og på Facebook får de mange begejstrede kommentarer. De er sågar begyndt at kommunikere på engelsk på Facebook – det har gjort dem lidt lettere at forstå…

Jeg er ikke nogen flittig biografgænger. Faktisk foretrækker jeg at biograffilm ved internationale filmfestivaller. (Læs: Berlinalen er en god anledning til at besøge min bror i Berlin, se obskure små film, tylle drinks og clubbe) Men nu er der kommet en film, som jeg bare må se.

I episode 26 af Chad Bergerons Acapodcast interviewer han Bruce Leddy, der har instrueret filmen “Sing Now, Or For Ever Hold Your Peace“. Filmen handler om en gruppe collegesangere, der mødes 15 år senere for at synge til en vens bryllup. De samles for at øve en weekend, og det giver så anledning til at se tilbage på det liv, der er levet siden sidst – og en masse a cappella sang.

Foruden en vokalgruppe samlet til lejligheden byder lydsiden bl.a. på Tufts Beelzebubs, MIT Logarythyms, Oxford University Out of the Blue og UVA Academical Village People. Det bliver noget at et soundtrack, når det forhåbentlig bliver udgivet.

Tilbage står bare: Hvordan kommer man til at se den film i Danmark? Som uafhængig film kommer den næppe op i Danmark af sig selv. Filmen har premiere i USA 27. april, men har allerede vundet flere publikumspriser ved festivaller over there. Så måske er en filmfestival det bedste bud. Eller en korfestival? Eller et korkursus?

Filmen skulle oprindeligt have heddet “Shut up and sing” En vidunderlig selvmodsigende titel. Desværre kom en dokumentarfilm om Dixie Chicks Bruce Leddy i forkøbet. Titlen passer dog også fint på det som Dixie Chicks blev udsat for, fordi de havde en mening.

Noget andet er, at Bruce Leddy i interviewet nævner, at “The A Cappella Community” har været meget positive og samarbejdsvillige! Det ville være dejligt med et aktivt og synligt kor-community i København…

Lørdag stødte jeg på en a cappella podcast i iTunes. Feedet er selvsagt i iTunes, men kan også hentes på hjemmesiden http://www.acappellau.com/, der er en blog. Det er ikke muligt at finde yderligere informationer om bloggen/podcastet da “om-siden” ikke virker, men bagmanden er Joseph Campagna.

Efter 14 afsnit som radiopodcast udkom det 15. afsnit som en video podcast, men det er vist intentionen fremover at udkomme som hhv. videopodcast og radiopodcast. Afsnittene varer fra 30 minutter til lidt over en time.

Podcasten er dediceret collegiate a cappella, altså college vokalgrupper. Derudover er det, jeg har fået hørt hidtil er definitivt contemporary…