povls blog

Posts Tagged ‘Kommunalreform’

Et af de konservative mål med strukturreformen er at flytte beslutningerne nærmere borgerne. Men kan det lade sig gøre, når kommunen bliver større?

Nærdemokrati er heldigvis mange ting. Det er engagerede forældre i skolebestyrelsen. Det er grundejerforeningen, der studerer lokalplan­forslag i høring, Det er de frivillige i fritids- og idrætsorganisationerne, der sørger for en levende by. Det er gode lokale medier.

Kommunalbestyrelsen og lovgivningen udstikker rammerne, men på mange områder skal borgerne være med til at fylde rammerne ud. Skolebestyrelser er et rigtigt godt eksempel, hvor engagerede forældre tager medansvar for deres børns skole.

Som Konservativ mener jeg, at borgerne er kompetente og ansvarlige. Vi skal ikke umyndiggøre borgerne ved at lade ethvert behov løse af det offentlige bureaukrati.

For at nærdemokratiet kan fungere kræver det, at politikerne giver plads og er lydhøre.

Engagerende borgerne skal have reel indflydelse gennem inddragelse af  institutionsbestyrelser, brugerbestyrelser, interesseorganisationer, foreninger og råd i den politiske proces. Men det fritager ikke kommunalbestyrelsen for det overordnede ansvar.

Den politiske proces skal være åben og gennemskuelig F.eks. skal alle udvalgs- og kommunalbestyrelsesreferater være tilgængelig på kommunens hjemmeside, som det allerede sker i Værløse kommune i dag.

Den politiske beslutningsproces skal give tid til en reel debat i det offentlige rum.

Nærdemokrati opnås ikke ved at opbygge et system af formelle bydelsråd. Nærdemokrati skal vokse ud af et ægte engagement. Man kan da lokalt godt etablere et lokalråd f.eks. som en åben sammenslutning af lokale foreninger. Men lokalrådets legitimitet og indflydelse opnås med engagement og argumenter.

“Flere trafikulykker og flere dødsofre kan blive en kedelig konsekvens af kommunalreformen, mener eksperter”. Det var tophistorien i de tidligere radioaviser i dag. Og historien kan læses på dr.dk

Det er naturligt og rimeligt, at fagfolk forholder sig til, hvordan deres fagområde bliver berørt af reformen, men det er trist når frygten for forandring får overtaget, men det er jo oftest det, der giver de “bedste” nyheder.

Jeg kan godt se en pointe i, at 50 kommuner får sværere ved at koordinere, beslutte og gennemføre generelle trafiksikkerhedskampagne end 7 amter. Men at konkludere, at kommunalreformen vil koste dødsofre, er en vild overdramatisering.

Jeg husker stadig, hvordan Margrethe Auken næsten græd på landsdækkende radio ved udsigten til 130 km/h på motorvejen. Det medførte et fald i gennemsnitshastigheden på motorvejene!

Jeg tror, at kommunalreformen kan medføre færre trafikdræbte.

Kommunerne får økonomisk ansvar for de fleste af vejene, og hvem er bedst til at pege på de (også potentielle) sorte pletter end dem, der er tættest på?

Forbedringer af trafiksikkerheden vil naturligvis indgå i de kommunale budgetforhandlinger. Men jeg tror ikke, at trafiksikkerheden vil blive udsultet til fordel for skoler og hjemmepleje. For det første, fordi der vil være et lokalt pres på byrådet for at få gjort noget ved en sort plet. Disse meget lokale sager har som regel nogle meget højrøstede og vedholdende bannerførere, der vil sørge for, at sagen ikke bliver glemt. For det andet skal byrødderne kunne forklare de besluttede prioriteringer i Brugsen om lørdagen – så store bliver kommunerne jo heller ikke – det har amtspolitikere ikke i samme grad skullet. For det tredje skal kommunerne betale både for indlæggelser og sygedagpenge for egne borgere. Så der er også et direkte økonomisk incitament for kommunerne til at tage trafiksikkerheden alvorligt. Og endelig bekymrer lokalpolitikere sig da om borgernes (og transitgæsters) ve og vel!

Som sagt er det eneste, som jeg tror, at kommunerne ikke kan løfte, de generelle trafiksikkerhedskampagner. Men hvad skal Rådet for større færdselssikkerhed ellers lave efter 1. januar 2007.

Det er hverken første eller sidste gang, at der er nogen, der maler fanden på væggen i forbindelse med kommunalreformen. Men det er lidt som hylende sælunger på stranden: der er ikke nødvendigvis noget galt.

Strukturreformen har været et dybfølt ønske hos de Konservative længe. Derfor er det med stor tilfredshed, at vi kan konstatere, at nu sker det.

Kommunalreformen er en gylden mulighed for at gentænke det kommunale landkort og den kommunale opgaveløsning. Det sidste har vi været gode til i Farum og med udsigten til at f.eks. ansvaret for alle ledige lægges hos kommunen har vi endelig muligheden for at lave en sammenhængende og meningsfuld indsats på dette område. Det samme gælder for forebyggelse og sundhedsfremme.

En konservativ kongstanke er, at opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt. Det er bevæggrunden for den store opgaveflytning. Det betyder samtidig, at kommunerne skal have en vis størrelse, og her kommer Farum Kommune let til kort.

De Konservative ser derfor intet formål i at slås for bevarelse af kommunegrænsens nuværende forløb. Alene af hensyn til de kommende opgaver er det væsentligt at tænke Farum ind i en større sammenhæng.

Desværre overskygger gælden de positive bidrag som Farum Kommune vil kunne bringe med ind i en nyere og større kommune. Gælden skyldes jo ikke kun skørlevned og overpriser. Vi har måske forbygget os, men bygget det blev der. Derfor har vi i dag velvedligeholdte faciliteter, der burde få bejlerne til at stå i kø.

Men i Farums situation er det ikke nok at holde alle døre åbne.

Alle kender Farum fortrædeligheder, men byrådet har forsømt at redegøre for Farums fortræffeligheder. Dette burde have været gjort i fuld offentlighed. For når nabokommunernes politikere højrøstet afviser Farum som partner, sker det jo ikke for at træde på Farum men af hensyn til egne borgere. Hvorfor skulle en politiker i Allerød argumentere for en sammenlægning med Farum, mens Farum byråd sidder på hænderne? Skal vi virkelig sætte vores lid til et tvangsægteskab?

Målet er ikke bare en ny kommune. Den nye kommune skal være slagkraftig og sammenhængende og være i stand til at løfte de nye opgaver.

Jeg ser i første omgang Allerød som den mest oplagte partner. Geografisk passer kommunerne godt sammen. Farum udvikler sig mod nord og Allerød mod syd. En sammenlægning med Værløse ville det ikke ændre på, at vi ligger klemt op i et hjørne. Med Allerød vil vi kunne skabe en mere sammenhængende planlægning mellem by, erhverv og natur.

En tredje part vil kunne styrke samarbejdet yderligere. Hillerød har været nævnt som en spændende mulighed, men det vil give nogle åbenlyse geografiske udfordringer. Birkerød vil falde naturligt ind og skabe en naturlig balance mellem i tre dominerende byområder i den fælles kommune, der passende så kunne hedde Ravnsholt Kommune.

Farum Avis 1. november 2004