Hvis man havde et frit valg, ville det naturligvis dumt ikke at hente sine varer, men sådan er det jo med skattefinansierede ydelser. Selvom jeg betaler til sygehusene via skatten, har jeg ikke nogen intentioner om at benytte mig af deres service hvis jeg kan undgå det.

Medielicensen er og bliver en skat!

I maj 2006 mailede jeg til kulturminister Brian Mikkelsen og den daværende konservative medieordfører Carina Christensen for at gøre indsigelser mod den medielicens, som Kenneth Plummer havde plæderet for ved sin tiltrædelse og som Brian Mikkelsen havde taget med i regeringens medieudspil. Først efter at medieforliget var i hus fik jeg et standardsvar fra Flemming Hansen, der vikarierede for Brian Mikkelsen under dennes sygdom.

Jeg bliver vred hver gang, jeg tænker på medielicensen og følger meget bedraget af min egen minister og af den såkaldt borgerlige regering.

Jeg fravalgte aktivt tv i 2000 og har levet udmærket uden siden da. Hver gang jeg har været på besøg i tv-hjem, er jeg blevet bekræftet i, at tv ikke er licensen værd. Og her taler jeg om tv i almindelighed og ikke kun de to kanaler, som Danmark Radio har på samvittigheden. Så siden da har jeg være en ærlig og tilfreds radiolicensbetaler.

Eneste ubehag har været de periodiske breve fra DR Inkvisitionen (alias Licenskontoret), der har gjort opmærksom på, at ”du betaler ikke tv-licens, og det kan ikke være rigtigt, for det gør alle andre, så bring venligst dit licensforhold i orden, inden vi kommer efter dig.”

Min modstand mod medielicensen går udelukkende på det urimelige i at belægge internetforbindelser med medielicens. Apparater herunder tv-tunere, der kan modtage tv- eller radiosignaler er rimeligvis licenspligtige, så længe DR finansieres af licensmidler.

For det første bidrager DR ikke væsentligt til internettet

• Hjemmesiden dr.dk er ikke noget at råbe hurra for
• Tv og radioprogrammerne, der ligger til online er ikke fremstillet til internettet men til andre teknologiske platforme.
• Programmernes online kvalitet lever ikke op til rigtige tv/radiosignaler.
• Nyhederne på dr.dk bærer præg af, at DR ikke har skrivende journalister ansat. De er på niveau med gratisaviser og tekst-tv. Det er slet ikke på niveau med avisernes hjemmesider.
• Programmerne ligger til fri afspilning/stream – hvis det er et problem, så kan DR bare lade være med at lægge dem på internettet eller sikre at kun licensbetalere kan afspille dem. Aviserne kan godt håndtere at kun abonnenter kan læse de fulde historier på deres hjemmesider.

For det andet er det bedragerisk at indføre licens på internetforbindelser nu.

• Den oprindelige licens blev indført for, at staten ikke skulle betale for noget som kun få kunne få glæde af. Internettet blev hvermandseje inden DR fandt på, at nu skulle man også have internetforbindelserne med i licensen for at ingen kunne undslippe ”Pravda”.

Endelig er bredbåndsforbindelser en nødvendig infrastruktur i det digitale samfund som intet har med DR’s virksomhed at gøre.

• DR seerandel ligger på ca. 25%, lytterandelen er ca. 70%. Jeg tvivler på at DR andel af netsurfing kan bringe andet en etcifrede tal. Måske ikke engang det. dr.dk er det sidste sted jeg ville lede efter informationer på internettet om andet end DR.
• Det offentlige må spare milliardbeløb på at borgerne betjener sig selv via internettet.
• Indkøb på internettet gør det muligt at man kan efterleve regeringens bøn om, at vi arbejder mere.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at beslutningen kan omgøres, men det eneste rigtige ville være at sætte DR på finansloven i stedet.

I konsekvens af medielicensen har jeg besluttet mig for ikke at kommunikere med det offentlige pr. mail/internet længere. Jeg har slettet min mail-adresse på skat.dk. Min selvangivelse vil blive fremsendt pr. brev i år. Jeg har nedgraderet mit bredbånd.

Kære Brian Mikkelsen og Carina Christensen

Det er med stor skuffelse, at jeg læser om den nye medielicens i regeringens medieudspil i dag. Desværre er det ikke uventet med de meldinger, der har været i Berlingske Tidende i den seneste tid. Men jeg finder altså medielicensen særdeles problematisk og uanstændig.

Jeg fravalgte fjernsyn i 2000 efter TDC farceagtige kabel-tv afstemning i 1999. Det der slap igennem sammen med must-carry kanalerne var simpelthen ikke licensen værd. Så siden da har jeg betalt min radiolicens med glæde.

Det aktive fravalg jeg traf i 2000 bliver nu underløbet med medielicensen, for jeg har haft en personlig computer i snart 20 år og kan ikke undvære den. Det har været en nødvendighed som studerende og som borger i et moderne samfund og ikke mindst som politisk aktiv, hvilket i mit tilfælde er som formand i den konservative vælgerforening i Farum.

Jeg hørte om medielicensen første gang, da Kenneth Plummer tiltrådte og forlangte licens på alle de apparater, som DR tilfældigvis havde fundet på at tilbyde indhold til. Jeg så det som et grisk forsøg på at rage penge til etaten ved at brede sig så meget, at ingen kunne undslå sig at betale den fulde licens. Det er desværre ved at blive til virkelighed nu.

På alle områder forsøger staten at fremme digitalisering af samfundet. Da ideen om at have adgang til det offentlige 24 timer i døgnet ikke understøttes af “døgnbiblioteker” forudsætter det jo, at borgerne har en computer med internetadgang i hjemmet. Jeg forsøger at bruge computeren til det meste, hvorved jeg forhåbentlig sikrer det offentlige en effektiv sagsbehandling og sparer miljøet for fremstilling, transport og destruktion af papir. Men belønningen for denne adfærd er en regning, fordi computeren tilfældigvis har en anvendelsesmulighed, som ikke havde nogen indflydelse på anskaffelsesbeslutningen.

Jeg er enig i, at vi i Danmark skal have en public service medievirksomhed, der skal sikre, at relevante nye medier sikres udbredelse og lødigt indhold, men udover at enhver virksomhed i dag har en hjemmeside, så kan jeg ikke se, at hvad DR har gjort af afgørende tiltag for at udbrede internettet. Deres skrevne nyhedsformidling er kun lige niveauet over tekst-tv. Det gør dagbladene meget bedre,

Hvis det er et problem, at nogen ser DR’s programmer på internettet uden at have fjernsyn, så kan DR jo bare lade være med at tilbyde udsendelserne på deres hjemmeside! Flere danske dagblade har fundet ud af kun at stille det fulde indhold på internettet til rådighed for deres abonnenterne. Det må Danmarks Radio også kunne finde en løsning på. Men er det ikke brugerbetaling? Jo – men det er jo netop hvad licensen er – brugerbetaling.

Brugerbetaling og dermed licens giver kun mening, hvis man kan vælge objektet for brugerbetaling fra, og det er ikke muligt med medielicensen. Hvorfor skal jeg betale for noget, som jeg aktivt og bevidst har valgt fra?

Jeg mener, at det eneste anstændige vil være afskaffe licensen og finansiere public service over skatten, fordi:

• Medielicensen er i realiteten en husstandsskat, da den ikke kan fravælges. Jeg har i dag hørt dig Brian udtale i radioen, at det da nok er muligt at finde husstande, der ikke har apparater, der udløser medielicens. Underforstået: Der er ikke mange der undslipper
• Skatteopkrævningen centraliseres i forbindelse med kommunalreformen. Det kan ikke være effektivt, at Danmarks Radio fortsat selv skal opkræve skat og drive inkassovirksomhed.
• Medielicensen rammer små husstande hårdere end store. Især studerende rammes urimeligt hårdt, fordi de ikke kan vælge medielicensen fra, da en computer er et afgørende studieredskab. Det er mere demokratisk, at skatten betales efter evne i stedet for som en kopskat.
• Det er en illusion, at licenssystemet sikrer DR’s uafhængighed af politikerne. Politikerne indgår medieforlig, der sætter rammerne for DR’s virke.