Jeg er overbevist demokrat. Blandt mange ting er demokrati for mig en civiliseret måde at være uenig på.  Modsætningers sameksistens, dialog og samarbejde sikrer mest mulig frihed for alle og ikke kun for den herskende klasse.

Min tro på demokratiets selvindlysende værdi gør, at jeg naivt mener, at deltagerne skal overholde demokratiets gentlemanregler. Fx at begge siders argumenter har ret til at blive fremført og hørt i den demokratiske proces.

Selvom jeg ved, at der er mange tosser i guds eget land, så blev jeg alligevel lidt skræmt, da jeg så det første indslag i mandagens Rachel Maddow Show.

Det er ikke fordi taktikken er ny. Jeg har hørt, at overdøvning af modstandere skulle have været en del af taktikken for kommunistiske del af fagbevægelsens kamp mod den socialdemokratiske ditto. Og hvem husker ikke pibekoncerten mod den daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs ved hendes forsøg på at tale til demonstrerende elever?

Men en ting er ekstreme grupper eller spontane reaktioner. Det som Rachel Maddow beskriver, er en bevidst strategi for at intimidere modstandere, så de ikke får lov til at udøve deres demokratiske ret, udvirket af den ene af to politiske bevægelser i et topartisystem.

Samtidig har man så Fox News til at fremstille det hele som en græsrodsbevægelse. Heldigvis er der et ord for det: “Astroturfing” eller kunstgræsrodsbevægelse.

Også mandag aften viste Jon Stewart så, hvordan Fox News “gøder” kunstgræsset – The Crank Cycle

Det paradoksale er, at dem der bruger skrotningsordningens overrumplende succes som argument for, at staten (Obama) så nok heller ikke kan drive et sundhedssystem, er de samme som i starten af året var imod statens redningsplan for bilindustrien, fordi “staten ved ikke noget om at sælge biler”. Dertil kan man så tørt konstatere, at Obama tilsyneladende ved bedre end bilindustrien hvad, amerikanerne vil have – bedre brændstoføkonomi.