Koncerten var svær fordi det var udendørs og det i sig selv er en udfordring. Læg dertil at scenen stod på fortorvet foran Svejk med busser, biler mm. passerende forbi ude på Smallegade. Ydermere var scenen så lille, at vi måtte improvisere en opstilling, der gjorde, at vi vi ikke kunne høre hinanden så godt – og slet ikke som vi plejede. Efter at have været forkælet med Rundetårns sublime akkustik, var det en prøvelse. Det gik da også galt for os basser, da vi i “I wanna be the only one” om et slag for sent i c-stykket, fordi vi ikke kunne høre sopranerne, og først kunne synkronisere ved det næste omkvæd.

Koncerten var spændende, fordi vi var ude i en ny sammenhæng som support for et rigtigt rockband. Café Svejk bliver drevet af forsangeren for Baby Woodrose og det præger caféens program til Frederiksberg Dagene – og publikum. Der var enkelte kendte ansigt i form af kærester og tidligere medlemmer men langt overvejende var publikum nyt. Og hvor irriterende det er at synge på gaden, så giver det også mulighed for, at fobipasserende stopper op og bliver koncerten ud.

Overraskelsen kom, da vi var nået til det sidste nummer. Vi havde i det store hele improviseret sætlisten frem efter, hvad vi kunne synge den lille plads op med. Men vi var altså nået til “Revelations Day” af TwoFace. I Rundetårn kom Christian gevaldigt på afveje, da han flashede sin uvidenhed om TwoFace. I dag var Christian blevet briefet om, at TwoFace ikke var en producer fra USA men pæredansk. Så Christian startede med at sige, at dette var en sang af et band, som han ikke kendte noget til men, at det vist nok var en fyr fra Sønderjylland. “Ja det er mig” kom det så fra en fyr fra forreste række. Så kan det nok være, at Christian blev mundlam for en gangs skyld. Det var rigtigt nok Henrik Søgaard, som er lig med TwoFace.  

Henrik var kommet i det håb, at vi ville synge hans sang. Hvorfra at han viste, at Revelations Day er på vores repertoire, fik jeg ikke spurgt ham om men han har vel set på sin Kodacheck. Jeg fik givet ham en eksemplar af “The Moon” efter koncerten, som han blev glad for. Han havde optaget os på video til hans myspacesiden, men den kan næppe yde hverken hans sang eller Rockkoret retfærdighed, med al den larm der var omkring os. Så måske kommer han igen på strøget, men jeg lovede også at sende ham Mariannes video fra Rundetårn, når vi får den bearbejdet.

Ingen koncert er perfekt og vi lavede da også fejl ind imellem, men de blev opvejet af energien, musikaliteten, fornemmelsen og publikums reaktion. De nye sange, som vi har kæmpet med til det sidste, gav pludselig mening ,så man forstod arrangementet.

Det er den bedste koncert, jeg har været med til sammen med Rockkoret. Vores indsats ved konkurrencen i AAVF var også der oppe, men følelsen af en helstøbt koncert uden det mindste udfald hverken fra koret eller i sætlisten kan ikke slås.

Publikum var en stor del af oplevelsen. Begge koncerter var velbesøgte – fredag udsolgt – og de var helt klart på. Det var også en stor oplevelse af give koncerter for nogen, som vi ikke har optrådt for før. Torsdag var der besøg fra Øre-Sound og begge dage var VoiceZone repræsenteret, som jeg havde hørt i sidste weekend. Det er jo lige min kæphest at vi kor skal være synlige for hinanden, så vi kan få et netværk for samarbejde og inspiration om at stå.

- og så skylder jeg vel også at nævne, at Lene fra Vocal Pleasure også hørte os for første gang, men det var jo bare et spørgsmål om tid før hun hørte os efter at have hørt så meget om os ved enhver given lejlighed.

En særlig positiv oplevelse var det, at to turister, der var i tårnet mens vi varmede op, blev så begejstret for lyden, at de straks gik ned og købte to billetter samt vores cd. Efter koncerten var der også mange positive tilkendegivelser og rygtet vil vide, at Kor 72 ønsker sig en artikel af os til bladet

En af vejene til et egentlig kormiljø kan være samarbejde mellem korene, så vi kender hinanden, inddrager hinanden og ikke mindst udvider kredsen af koncertgængere fra familie og venner til andre kor og deres publikum.

I den ånd er Doo Wop Koret og Rockkoret gået sammen om at afholde to koncerter:

• 30. november 2006, kl 20.00 i Kvarterhuset,
• 3. december 2006, kl. 16.00 i Lille Kedelhal, Frederiksberg

Udover det åbenlyse, at vi kan afholde to koncerter med kun den halve praktiske indsats (relativt), så følger der også en fællesprøve med i købet. Den blev afholdt i går søndag.

Det er aldit inspirerende at arbejde med andre dirigenter og i går var ingen undtagelse. Doo Wops dirigenter Thomas Hammer og Lene Bredsten stod for at indstudere Thomas’ arrangement af Justin Timberlakes “Cry Me a River” mens Rockkorets dirigent Jakob Grove Madsen indstuderede Sebastians “Når lyset bryder frem” fra Rockkorets faste repertoire.

Det var skønt at bruge 6 timer en søndag på at synge og være fokuseret på at lære nyt. Selv om “Når lyset…” er kendt stof for Rockkoret, var der alligevel lærerigt at indstudere nummeret igen efter, at vi har sunget det i to år. Det burde man gøre noget mere…

Som københavnsk rytmisk kor må man leve med/beundre/forbande at den rytmiske korscene sættes i Århus. Men alligevel dristede Rockkoret sig til at lægge billet ind både på at give koncert under festivallen, at deltage i korkonkurrencen og at deltage som kor i de mange workshops.

Den mindste sag er naturligvis at deltage i workshops. Det er et spørgsmål om tilmelding i tid og at betale deltagergebyret – og så ellers at krydse fingre for at der er plads på ens 1. prioritet af workshops.

At deltage i konkurrencen kræver, at man kommer igennemg nåleøjet og bliver udvalgt. I første omgang blev vi fravalgt men på afbud fra Can’t Help It kom vi med som reserve. Ydermere er vi blevet stillet en fredagskoncert i udsigt. – Omsider får vi lov til at synge i Århus

Alene det at blive udvalgt betragter vi som et cadeau til koret, også selvom vi er med på et afbud. Bare se hvad det førte til i 1992. Efter en hård cd-indspilning sidste år er konkurrencedeltagelsen og koncerten i rytmiskkormekka, var det lige hvad vi havde brug for. Rockkoret trives bedst med udfordringer.

Det er en fast tradition, at Rockkoret synger koncerter i maj i Rundetårn. Det har i hvert fald være sådan siden 1998. Jeg har selv været med i Rundetårn siden 2000. Når vi bliver ved med at komme tilbage er det fordi bibliotessalen er et fantastisk sted at synge. Det får det bedste frem i Rockkoret. Det er nok også derfor, at vi (næsten) kan fylde salen to dage i træk.

I 2005 var vi meget tæt på to udsolgte koncerter, men da var koncerterne også afslutningen på vores CD projekt, så det var en særlig oplevelse.

Projektet var egentlig startet i august 2003, da bestyrelsen og dirigent Jakob Grove Madsen vedtog, at Rockkoret skulle udforske temaet ”nyere nordiske sange”. Jakob gik straks gået straks i gang med at arrangere sange af Saybia, Tim Christensen, Erann DD og TwoFace.

Flere af tidens hits kom til, men da Claus spurgte om temaet også omfattede egne kompositioner kom The Moon på repertoiret. Oprindeligt skrevet til hans band Fluid Face, blev den hurtigt korets yngling og endte med at blive titelsangen på ”For the Moon”

Mens temaet tog kegler ved vores koncerter, modnedes ideen om en ny cd. Rockkoret havde udviklet sig meget, siden vi udgav ”Let’s Rock You” i 2001. Vi havde noget nyt at komme med, og på generalforsamlingen i marts 2004 blev så besluttet. Men sådan en cd indspiller jo ikke sig selv – der lå mange opgave foran os.

Udover temaet var ideen, at alle sange på cd’en skule være arrangeret til Rockkoret. Så Jakob måtte tilbage i studerekammeret, og Morten Kjær blev bestilt til at arrangere Kashmirs Rocket Brothers.

Hvis vi skulle toppe på cd’en, skulle teknikken også være i top. Henrik Birk Aaboe, Corona Music blev kontaktet, og han var heldigvis med på ideen. Indspilningen var dermed i de bedste hænder, og det kom vi senere til at mærke!

Indspilningen fandt sted over to weekender i starten af 2005 i Sankt Annæ Pigekors øvesal på Skt. Annæ Gymnasium. Selvom vi fra september ikke havde givet koncerter for at koncentrere os om at indstudere og finpudse sangene, fik vi vore sag for.

Det er hårdt nok at synge to gange otte timer to weekender i træk. Men samtidig hersede Jakob og Henrik godt og grundigt med Rockkoret. Henriks nådesløse ører afslørede alt, og han lod os heldigvis ikke slippe af sted med hvad som helst. Ved den mindste vaklen i geledderne var det om igen, indtil vi havde en perfekt optagelse. Det var hårdt men lærerigt.

Men at ”Vi har en cd” var nu alligevel en tilsnigelse. For fra de mange timers sang på harddisken og til det færdige resultat var der stadig et stykke vej. Mix og produktion af cd’en overlod vi trygt til Henrik. Men til resten måtte vi trække på alle 40 kormedlemmers kompetencer for at få designet  cover, indhentet rettigheder, informeret pressen osv.

Det vigtigste var dog festen. Med det arbejde, der var lagt i cd’en, skulle udgivelsen også markeres med en ordentligt fest. Familie, venner og bekendte blev sammen med adskillige kor i København og omegn inviteret til at høre de første officielle toner fra ”For the Moon”. Med mindst 200 gæster på en grå majaften blev det en fantastisk fest, hvor pindemadderne og drikkevarerne kun lige nøjagtig slog til.

Men den egentlige prøve skulle stå, da vi præsenterede sangene til vores traditionelle majkoncerter i Rundetårn. Måske var det koncertpausen, der gjorde det, men Rockkoret var tændt som sjældent set, og reaktionen fra de knap 300 publikummer til de to koncerter var ikke til at tage fejl af. Processen havde taget næsten to år, men det var anstrengelserne værd.

Nu glæder vi os til at give koncerter igen – for vi har en cd!

Skrevet til og bragt i Kor72 bladet september 2005