povls blog

Posts Tagged ‘The Magnets’

“Kan du ikke ved lejlighed sende mig link til 3-4 vocal percussionister?” spurgte Lene i fredags. “Jeg har diskuteret det med min kusines søn som spiller trommer og jeg har brug for nogle eksempler.”

Som a cappellanørd begynder jeg jo straks at slynge navne ud, men opgaven, som jeg fik stukket ud og accepterede, var at sende nogle links ved lejlighed. Det giver mig anledning til at overveje hvad jeg mener er god vocal percussion, og altså skrive om det her.

Jeg vil dog starte med rigtige trommer. En af mine største musikalske oplevelser var at opleve E.S. T. (Esbjörn Svensson Trio) live på min fødselsdag i 2005. Det er en indlæg værd i sig selv. Men i denne sammenhæng tænker jeg tilbage på Magnus Öströms trommespil. Jeg kan huske at tænke “han kærtegner jo nærmest sine trommer”. Magnus Öström spiller på tromme, han er ikke bare trommeslager.

For mig udmærker den gode vocal percussionist ved at holde sammen på groovet i en sang. Imponerende soli gør det ikke. Derfor er jeg heller ikke rigtig imponeret af de beatboxere, man ser i talentshows. Det er larmende og mangler den musikalitet, som jeg sætter pris på.

Når det så er sagt vil jeg alligevel vise mine favoritter med nogle videoer, hvor de “fører sig frem” med soli.

Når der bliver sagt vocal percussion tænker jeg først på Wes Carrol. Wes var VP for The House Jacks, da jeg fandt dem og tog dem til mig. The House Jacks er interessante i denne sammenhæng, da de var den første vokalgruppe, der havde en dedikeret VP som ikke gjorde andet. Det var oprindeligt Kid Beyond, der nu har en solokarriere. I 2008 forlod Wes The House Jacks og blev afløst af Jake Moulton fra m-pact.

Men tilbage til Wes. Jeg vil vise ham i et klip sammen med Dave Baumgartner som er en anden af mine favorit VP’er. Klippet er 5 år gammelt men stadig godt. Jeg bider især mærke i unge Daves mere kraftfulde stil i forhold til erfarnes Wes’ mere tilbagelænede stil.

I november sidste år oplevede jeg første gang en professionel VP på rigtigt tæt hold. Det var da The Magnets optrådte på Rytmekons. Vi sad næsten forrest, og det var en stor oplevelse at kunne følge Andy Frosts arbejde igennem en hel koncert.

Den sidste jeg vil fremhæve her er Edward Chung fra Duwende, som jeg tidligere har blogget om. Edward Chung har ikke en solo i denne sang men er i den grad til stede og understreger dermed min pointe om god vocal percussion.

I forbindelse med masterclasses i vokalmusik på Rytmisk Musikkonservatorium havde man valgt at afholde offentlige koncerter med de to deltagende vokalgrupper. 1. november optrådte således fantastisk Rajaton – desværre skulle noget andet. Men her til aften var der ikke noget der kunne holde mig fra at høre “The Magnets” på Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen. Og jeg blev næsten blæst omkuld.

Umiddelbart associerede jeg “The Magnets” til grupper som “The Persuasions” og “The Nylons”. Nydelige bands men ikke helt min kop the. Heldigvis checkede jeg The Magnets myspace profil og så var der ingen tvivl. Dem måtte jeg opleve.

Og som jeg allerede har afsløret blev jeg ikke skuffet.

Der var seks engelske fyre, der kunne deres kram til perfektion, gode sange, et energisk sceneshow, engelsk humor og et medlevende publikum. Alt det jeg søger i a cappella og ekstra af det hele. Og så var det første gang, de var i Danmark.

Der er virkelig ikke en finger at sætte på The Magnets denne aften. Oplevelsen med The Magnets var som jeg ville forvente det af de bedste amerikanske vokalbands. De har så mange strenge at spille på, og de gør det. Jeg kunne sidde her hele natten, hvis jeg skulle fortælle alt det, der var fedt ved denne oplevelse. Men da jeg skal på arbejde igen efter en uges ferie vil jeg nøjes med to ting, så jeg kan komme i seng i nogenlunde tid.

For det første var deres solopræstationer super gode. Det kan være en svær balance at få stærke solister til at fungere sammen som en homogen enhed. Jeg synes, at The Magnets løste det til perfektion. Når en af dem havde en solo stod han frem med sit personlige særpræg, mens de andre var perfekt og sammenhængende backing.

Det andet jeg vil fremhæve er deres vocalpercussionist. Det gør altså en forskel med en dedikeret vokalpercussionist. Det er ikke noget særsyn i de grupper jeg holder af såsom The House Jacks, Toxic Audio og Duwende. Og selv om Andy Frost måske ikke er en Wes Carrol, så var det fantastisk at opleve en rigtig vocalpercussionist så tæt på over en hel koncert.

The Magnets er a cappella efter mit hoved.