povls blog

Posts Tagged ‘USA’

På vej hjem fra arbejde hørte jeg P3 Nyhederne. Her var en historie om den store støtte til Roman Polanski og imod hans udlevering fra Schweiz til USA. Og så slog det mig, hvad er det lige han er sigtet for? Sex med en 13 årig pige som han havde bedøvet med champagne og sovepiller. Han var selv 44 år. Hvorfor skal han ikke udleveres?

Den normale reaktion mod mistænkte pædofile er lynchstemning. Hvor mange mandlige pædagoger har ikke fået deres karriere ødelagt på grundløse beskyldninger om pædofili? Fodboldtrænere og spejderledere skal aflevere børneattester for at udføre ulønnet arbejde.

Men hvordan kan Roman Polanski opnå kollegers og toppolitikeres uforbeholdne støtte mod retsforfølgning for en af de værste forbrydelser en voksen kan gøre mod et barn. En forbrydelse som han har erkendt, som ofret tidligere har berettet i LA Times.

Hvorfor er der ikke et folkekrav om hans retsforfølgning? Er det fordi han ikke passer ind i vores opfattelse af en gemen forbryder? Er det fordi han som europæiske filmskaber er et bolværk mod amerikansk kulturimperialisme? Læger tiden alle sår? Stoler vi ikke på det amerikanske retsvæsen med dets forlig (som Polanski havde forhandlet men stak af fra), med dets frikendelser på teknikaliteter (Polanskis advokater påberåber selv uregelmæssigheder i sagen) eller de hårde straffe (som de fleste kræver ved pædofili og sager om incest)

Lighed for loven må gælde i ethvert retssamfund. Derfor skal den “pæne” forbryder retsforfølges lige så nidkært som den gemene forbryder fra stenbroen retsforfølges. Og i Roman Polanskis tilfælde er det en både gemen og nedrig forbrydelse, han er sigtet for.

Derfor skal han udleveres så en domstol kan tage stilling til anklagen. For hvad man end mener om USA og deres retsvæsen, så er USA ikke en bananrepublik. Og hvis retssagen kommer til at køre i Los Angeles, så kan han jo trøste sig med. at det gjorde O.J. Simsons sag også.

Den amerikanske sundhedsreform er egentlig ligegyldig i en dansk sammenhæng. Men da mange politiske strategier og kneb finder vej fra USA til Danmark, kan det være interessant af følge slaget.

Jeg er overbevist demokrat. Blandt mange ting er demokrati for mig en civiliseret måde at være uenig på.  Modsætningers sameksistens, dialog og samarbejde sikrer mest mulig frihed for alle og ikke kun for den herskende klasse.

Min tro på demokratiets selvindlysende værdi gør, at jeg naivt mener, at deltagerne skal overholde demokratiets gentlemanregler. Fx at begge siders argumenter har ret til at blive fremført og hørt i den demokratiske proces.

Selvom jeg ved, at der er mange tosser i guds eget land, så blev jeg alligevel lidt skræmt, da jeg så det første indslag i mandagens Rachel Maddow Show.

Det er ikke fordi taktikken er ny. Jeg har hørt, at overdøvning af modstandere skulle have været en del af taktikken for kommunistiske del af fagbevægelsens kamp mod den socialdemokratiske ditto. Og hvem husker ikke pibekoncerten mod den daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs ved hendes forsøg på at tale til demonstrerende elever?

Men en ting er ekstreme grupper eller spontane reaktioner. Det som Rachel Maddow beskriver, er en bevidst strategi for at intimidere modstandere, så de ikke får lov til at udøve deres demokratiske ret, udvirket af den ene af to politiske bevægelser i et topartisystem.

Samtidig har man så Fox News til at fremstille det hele som en græsrodsbevægelse. Heldigvis er der et ord for det: “Astroturfing” eller kunstgræsrodsbevægelse.

Også mandag aften viste Jon Stewart så, hvordan Fox News “gøder” kunstgræsset – The Crank Cycle

Det paradoksale er, at dem der bruger skrotningsordningens overrumplende succes som argument for, at staten (Obama) så nok heller ikke kan drive et sundhedssystem, er de samme som i starten af året var imod statens redningsplan for bilindustrien, fordi “staten ved ikke noget om at sælge biler”. Dertil kan man så tørt konstatere, at Obama tilsyneladende ved bedre end bilindustrien hvad, amerikanerne vil have – bedre brændstoføkonomi.