Men det der næsten foruroliger mig mere på velfærdssamfundets vegne er Ib Kirkegaards udtalelse: “Hvis man beder om en serviceydelse, så skal man da have lov til selv at bestemme.”

Jeg går ind for borgernes medindflydelse og kvalitetsledelse, men også for et velfærdssamfund, der hjælper dem der har behov. Det offentlige skal ikke være en tilfældig serviceleverandør. Velfærdssamfundet er en forsikring ikke en personlig opsparing. Hjemmehjælp er noget man beder om, fordi man har behov, ikke fordi man har lyst.

I udtalelsen læser jeg, at fordi man har bedt om hjemmehjælp, får man kundens magt til at forlange, hvordan det skal gøres (næsten) uden hensyn til kommunens faglige vurderinger og prioriteringer. Jeg ser også en “noget for noget” holdning om “jeg har betalt så og så meget skat, så har jeg også krav på så og så meget velfærd.”

Måske ser jeg spøgelser, men…

Hvor klodset ulighed/lighed tankerne end er blevet fremsat så er der en stor grad sandhed og fornuft i dem.

Selvom “nød lærer nøgen kvinde at spinde”, så er det ikke en gangbar socialpolitik. Målet er derfor ikke at skabe ulighed for ulighedens skyld, men at give dem der kan, har viljen og ideerne mulighed for at skabe den vækst, som vi alle nyder godt af. Jeg kan ikke tror at nogen enlig mor til fem er blevet fattigere af at Janus Friis har solgt Skype for milliarder.

Selv Enhedslisten burde hylde uligheden for ellers ville der ikke være nogle “rige svin” at slagte for at finansiere deres politik.

Eva Kjer Hansen har selv sagt “Jeg vil bekæmpe fattigdom, ikke rigdom. Man får ikke mere velstand til de fattige ved at bekæmpe de rige” Jeg kan kun supplere med min kongstanke; at man måler et velfærdssamfund på hvor godt vi tager os af de svageste, ikke hvor mange penge man omfordeler via skattebilletten.

Desværre har den tidligere liberalist og nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen med sit knæfald for ligemageriet fastslået, at Venstre er Danmarks største socialdemokratiske parti. Hvad skal vi med fire socialdemokratier?
Bendt Bendtsen har heldigvis slået fast at “Lighed er ikke vores mål“. Det er snart kun os Konservative der har mandsmod til at til at stå ved vores holdninger.