I dag er medielicensen trådt i kraft. Et angreb mod den personlige frihed af socialdemokratiske dimensioner men indført af en konservativ kulturminister. Alt imens Danmarks Radio hoverende udstiller ikke-medielicenspligtige som tilbagestående tørvetrillere.
I maj 2006 mailede jeg til kulturminister Brian Mikkelsen og den daværende konservative medieordfører Carina Christensen for at gøre indsigelser mod den medielicens, som Kenneth Plummer havde plæderet for ved sin tiltrædelse og som Brian Mikkelsen havde taget med i regeringens medieudspil. Først efter at medieforliget var i hus fik jeg et standardsvar fra Flemming Hansen, der vikarierede for Brian Mikkelsen under dennes sygdom.
Jeg bliver vred hver gang, jeg tænker på medielicensen og følger meget bedraget af min egen minister og af den såkaldt borgerlige regering.
Jeg fravalgte aktivt tv i 2000 og har levet udmærket uden siden da. Hver gang jeg har været på besøg i tv-hjem, er jeg blevet bekræftet i, at tv ikke er licensen værd. Og her taler jeg om tv i almindelighed og ikke kun de to kanaler, som Danmark Radio har på samvittigheden. Så siden da har jeg være en ærlig og tilfreds radiolicensbetaler.
Eneste ubehag har været de periodiske breve fra DR Inkvisitionen (alias Licenskontoret), der har gjort opmærksom på, at ”du betaler ikke tv-licens, og det kan ikke være rigtigt, for det gør alle andre, så bring venligst dit licensforhold i orden, inden vi kommer efter dig.”
Min modstand mod medielicensen går udelukkende på det urimelige i at belægge internetforbindelser med medielicens. Apparater herunder tv-tunere, der kan modtage tv- eller radiosignaler er rimeligvis licenspligtige, så længe DR finansieres af licensmidler.
For det første bidrager DR ikke væsentligt til internettet
- Hjemmesiden dr.dk er ikke noget at råbe hurra for
- Tv og radioprogrammerne, der ligger til online er ikke fremstillet til internettet men til andre teknologiske platforme.
- Programmernes online kvalitet lever ikke op til rigtige tv/radiosignaler.
- Nyhederne på dr.dk bærer præg af, at DR ikke har skrivende journalister ansat. De er på niveau med gratisaviser og tekst-tv. Det er slet ikke på niveau med avisernes hjemmesider.
- Programmerne ligger til fri afspilning/stream – hvis det er et problem, så kan DR bare lade være med at lægge dem på internettet eller sikre at kun licensbetalere kan afspille dem. Aviserne kan godt håndtere at kun abonnenter kan læse de fulde historier på deres hjemmesider.
For det andet er det bedragerisk at indføre licens på internetforbindelser nu.
- Den oprindelige licens blev indført for, at staten ikke skulle betale for noget som kun få kunne få glæde af. Internettet blev hvermandseje inden DR fandt på, at nu skulle man også have internetforbindelserne med i licensen for at ingen kunne undslippe ”Pravda”.
Endelig er bredbåndsforbindelser en nødvendig infrastruktur i det digitale samfund som intet har med DR’s virksomhed at gøre.
- DR seerandel ligger på ca. 25%, lytterandelen er ca. 70%. Jeg tvivler på at DR andel af netsurfing kan bringe andet en etcifrede tal. Måske ikke engang det. dr.dk er det sidste sted jeg ville lede efter informationer på internettet om andet end DR.
- Det offentlige må spare milliardbeløb på at borgerne betjener sig selv via internettet.
- Indkøb på internettet gør det muligt at man kan efterleve regeringens bøn om, at vi arbejder mere.
Jeg gør mig ingen illusioner om, at beslutningen kan omgøres, men det eneste rigtige ville være at sætte DR på finansloven i stedet.
I konsekvens af medielicensen har jeg besluttet mig for ikke at kommunikere med det offentlige pr. mail/internet længere. Jeg har slettet min mail-adresse på skat.dk. Min selvangivelse vil blive fremsendt pr. brev i år. Jeg har nedgraderet mit bredbånd.
Siden jeg flyttede min a cappella blogning til