Jeg har været til en dejlig koncert i Metronomen på Frederiksberg med de to unge vokalgrupper Marinate og Itchy Ants. Og selvom de umiddelbart ligner hinanden så var aftenen også et lærestykke i hvad forskellige tilgange til a cappella gør ved musikken.
Marinate lagde ud. De er otte sangere og sang kun i to overhead mikrofoner. Det til trods var lyden rigtig god. Det er den første væsentlige forskel på de to grupper. Den anden er arrangementerne. Marinate har en ”korlyd” over sig – det er blot en konstatering – ikke en kritik, for det lød rigtig godt. Korlyden kommer nok af, at de deler mikrofonerne, men arrangementerne virker også som om, at de er lavet til kor. Fx skifter melodistemmen mellem sangerne, hvilket jo er et korarrangementstrick, men det hæmmer også den distinkthed, som en gennemgående solist kan give en sang. Til gengæld fungerede folkevisen ”To Søstre” rigtig godt på de præmisser. Sangernes klang og dynamik var i eminent sync, og det var som om, at de fortalte en historie med én stemme. Det var for mig aftenens store oplevelse.
Itchy Ants har individueller mikrofoner og det giver andre muligheder. Og det forpligter også meget mere fordi det er umuligt at gemme sig. Itchy Ants arrangementer er solistbårne og det giver en helt anden feeling på sangene. Fx ejede Niels den 99 Degrees sang, som jeg ikke lige kan huske titlen på. Itchy Ants arrangerer selv deres sange. Det slipper de som regel pænt fra. Men én sang stod ud for mig, og det var ”Stillness” – sjovt nok i kontrast med min foregående pointe, fordi her tog de fire piger på skift melodien. Under det lagde de tre fyre et percusivt groove som fungerede lige fra starten. Det var et dejligt kraftfuldt nummer uden at være overarrangeret.
Som sagt var det en dejlig aften og der var fuldt hus i Metronomen. Hvis bare der var nogen der ville gøre noget ved den trappe, der dominerer rummet…
Jeg gælder mig til at følge Marinate og Itchy Ants fremover, for de har begge et spændende potentiale.
Siden jeg flyttede min a cappella blogning til