Jeg vidste kun delvist, hvad jeg gik ind til, da jeg onsdag aften cyklede ind til PH Cafeen for at høre Vokalkompagniet der havde besøg af australske Spooky Men’s Chorale.
Vokalkompagniet oplevede jeg sidst ved en dobbeltkoncert med Rockkoret, og jeg havde tænkt, at det var på tide at opleve dem igen for at se hvad de bedrev tiden med. De var som forventet gode. De var alene entréen på 80 kr. værd. Især synes jeg at deres arrangementer er gode. De åbnede med stærkt med Michael Jacksons “Black and White”, hvor min eneste anke skulle være, at melodistemmerne ikke fik plads nok. Får man ikke pladsen må man tage den. Det viste Søren og Malene senere i Medinas “Mest Ondt”, som især Søren virkelig ejede. Derudover er det godt at se en stor vokalgruppe/lille kor få det til at fungere så godt med en dedikeret vokalperkussionist.
Vokalkompagniet var sang pænt og nydeligt i interessante arrangementer og er pæne danske unge. På alle måder den diamentrale modsætning af Spooky Men’s Chorale. Her er tale om et 18 mand højt kor (not at mens group) af voksne mænd med anlæg og alder for kraftig skæg. Hvis det var den eneste beskrivelse kunne det være blevet forfærdeligt, men her var der ingen fribilletter.
Alt hvad Spooky Men’s Chorale foretog sig på scenen var gennemført. Deres arrangementer er ikke tekniske eller spidsfindige. Men det de synger, synger de godt. De har også humor, lidt a la Monty Python. De taler om følelser og om at være mænd. De har ironisk distance til det meste, men synger også pæne georgiske sange ind imellem. Men mest af alt er de gennemførte, om det så er sangerens mimik, mens dirigenten fortæller jokes/varmer publikum op til den næste sang. De taber på intet tidspunkt koncentrationen.
Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er den bedste korkoncertoplevelse jeg har haft.
Der er flere videoer med dem spredt på YouTube, men de har ikke deres egen kanal. Jeg har valgt en nyere optagelse af deres afslutningsnummer. En sjov sang som bliver endnu sjovere når det går op for én hvad det er for en sang de parodierer. Men tjek også deres promovideo ud eller deres udgave af ABBA’s Dancing Queen.