Hårdt ramt af prefestivalkoncerten og de specielle festivaløl var jeg ikke helt i stødet, da festivalen startede for alvor med open singing. Men det fik Line og Anders fra Postyr hurtigt ændret på. Med en fantastisk energi og udstråling fik de på to indstuderet to arrangementer i tre stemmer med de 4-500 fremmødte. En god start.
Efterfølgende stod den på foredraget “For Love and Money”, ved den amerikanske advokat, sanger i Blue Jupiter og meget mere aca-relateret Jonathan Minkoff. For mig var det et tankevækkende foredrag. Lidt for amerikansk for nogen, men jeg synes, at det var ærligt, venligt og gavmildt. Det jeg fik ud af det var ,at man skal blive enige om, hvad man vil have ud af eller opnå med sin gruppe. Det kan være en levevej eller det kan være social hygge. Det man så gør derefter – i og omkring gruppen – skal så støtte op om målene. Det giver god mening for mig også i andre sammenhænge. At være bevidst om mål og indsats harmonerer måske ikke med janteloven, men for mig var det en vej ud af en stressbetinget depression.
Om aftenen var der så koncert i Ridehuset. Jeg var spændt på Mariagerfjord Pigekor – kendt fra youtube. De leverer varen, og det var imponerende hvor godt organiserede de var, med opstillinger, skift undervejs, effekter mm.
Mzansi Youth Choir tog alle med storm. Deres udstråling og energi var fantastisk. Det er ikke en type musik, som jeg normalt lytter til, og det vil det heller ikke være efter dette. Men de var ikke desto mindre fantastiske.
Mzansi startede sammen med danske Papaya
Da jeg så at The Boxettes var på plakaten, var der ingen tvivl tilbage om, at jeg skulle med på AAVF. Siden jeg så deres Free første gang, var jeg solgt. Og de skuffede ikke. De er toppen i min bog
Dagen sluttede af med jam med Roxorloops. Så kan man jo kun sove godt efter det.
Siden jeg flyttede min a cappella blogning til