Den fantastiske New York baserede vokalgruppe Duwende har besluttet sig for at forære deres seneste album Colletive væk. Så det kan downloades kvit og frit og helt lovligt fra deres hjemmeside.

Jeg stødte på Duwende da flere af deres sange ligger til download på CASA’s hjemmeside. Her kan man også læse et kort interview med Duwende bl.a. om bevæggrunden for at forære Collective væk.

Efter at have downlaodet prøver fra deres foregående album “Radio Screaming” købte jeg hele albummet. Det er et af de mest overbevisende a cappella albums i min samling. Jeg er vild med den dybe funky bund på de fleste af deres sange. Min beundring for dem bliver ikke mindre af at deres sange alle er originaler – i hvert fald dem de udgiver.