På forsiden af Berlingske Søndag påpeger den liberale tænketank CEPOS det foruroligende i at næsten halvdelen af alle skoler kommer ud med et samlet karaktergennemsnit på under middelkarakteren 8. Hmm…
Som gammel statistiker ville jeg umiddelbart betragte det som et statistisk vilkår (hvis fordelingen i øvrigt er symmetrisk, og mon ikke karategennemsnittet er normalfordelt)
Som almindeligt bekymret over inflation i karakterskalaen vil jeg se det som en nødvendighed, hvis ikke verden skal gå helt af lave!
Selvom jeg ikke tilhører den skole der mener at en internetbaseret gabestok løser alle denne verdens problemer, så banker mit kvalitetshjerte dog for fokus på facts. Skoleledelsen, skolebestyrelsen, lærerne og kommunalbestyrelsen må naturligvis forholde sig til deres egen placering og derpå vurdere og beslutte, om der er noget der skal gøres anderledes.
Desværre har det ofte været nødvendigt at pådutte fagpersoner målinger for at gøre resultaterne forståelige for andre end fagpersonerne. Men målinger er nødvendige i dag for at opnå politisk accept af den nødvendige faglige indsats. Kunsten er, hvordan målingerne anvendes, så de forstås og accepteres i begge verdener.
En god skole må være den, der bedst hjælper den enkelte elev med at frigive dennes fulde potentiale. Det fortæller gennemsnitsbetragtninger ikke noget om. Hvis man vil sit barn det bedste tror jeg, at det er en bedre investering at engagere sig i sit barns skolegang, barnets skole, skole-hjemsamarbejdet og hvem ved måske endda lokalpolitisk.
Siden jeg flyttede min a cappella blogning til