Da jeg havde statistik på Handelshøjskolen – og det havde jeg i mange år, både som studerende og som studenterunderviser – spøgte vi med. at der var tre slags løgn: løgn, forbandet løgn og statistik. Remsen burde lyde: løgn, forbandet løgn og journalister med tal. Det er i hvert fald hvad Berlingske Tidende gør sig skyldig i med artiklen “Krav fra baglandet om Khaders afgang

Ret beset skal der jo kun én person fra baglandet til at retfærdiggøre overskriften. Men bedømt ud fra artiklen er kravet massivt. Og tallene understøtter dette. Hver fjerde mener, at Khader “i mindre grad” eller “slet ikke” er den rette formand mens kun 57% giver Khader deres fulde opbakning.

Her er et lynkursus i statistik: hver fjerde er ca. 25%. Det er mindre end 57%. Dvs. at der er mere end dobbelt så mange som støtter Khader som formand end der kræver hans afgang.

I en mere avanceret analyse kan man også angribe at respondenter, der “i mindre grad” mener, at Khader er den rette formand, bliver skudt i skoene at de kræver hans afgang. – “I mindre grad” kunne også dække over “i mangel af bedre” eller “der er plads til forbedring”. Khaders ledelse har ikke været imponerende, men truet er hans lederskab ikke bedømt ud fra tallene.

Herefter bliver frustrationerne og den dårlige stemning dyrket i artiklen. Den negative stemning og modløsheden bliver dokumenteret ved at 42% af de adspurgte tror, at partiet vil få valgt færre mandater hvis der var folketingsvalg i morgen.

Lektie nr. 3: Som man spørger får man svar. Erkendelsen af tab af mandater er ikke nødvendigvis et udtryk for en negativ stemning men måske det faktum, at mindat 42% af de adspurgt har læst meningsmålinger for nyligt!