Konservativ bøn vedr. medielicensen

(mail til kulturminister Brian Mikkelsen og den konservative medieordfører Carina Christensen sendt 10. maj 2006)

Kære Brian Mikkelsen og Carina Christensen

Det er med stor skuffelse, at jeg læser om den nye medielicens i regeringens medieudspil i dag. Desværre er det ikke uventet med de meldinger, der har været i Berlingske Tidende i den seneste tid. Men jeg finder altså medielicensen særdeles problematisk og uanstændig.

Jeg fravalgte fjernsyn i 2000 efter TDC farceagtige kabel-tv afstemning i 1999. Det der slap igennem sammen med must-carry kanalerne var simpelthen ikke licensen værd. Så siden da har jeg betalt min radiolicens med glæde.

Det aktive fravalg jeg traf i 2000 bliver nu underløbet med medielicensen, for jeg har haft en personlig computer i snart 20 år og kan ikke undvære den. Det har været en nødvendighed som studerende og som borger i et moderne samfund og ikke mindst som politisk aktiv, hvilket i mit tilfælde er som formand i den konservative vælgerforening i Farum.

Jeg hørte om medielicensen første gang, da Kenneth Plummer tiltrådte og forlangte licens på alle de apparater, som DR tilfældigvis havde fundet på at tilbyde indhold til. Jeg så det som et grisk forsøg på at rage penge til etaten ved at brede sig så meget, at ingen kunne undslå sig at betale den fulde licens. Det er desværre ved at blive til virkelighed nu.

På alle områder forsøger staten at fremme digitalisering af samfundet. Da ideen om at have adgang til det offentlige 24 timer i døgnet ikke understøttes af “døgnbiblioteker” forudsætter det jo, at borgerne har en computer med internetadgang i hjemmet. Jeg forsøger at bruge computeren til det meste, hvorved jeg forhåbentlig sikrer det offentlige en effektiv sagsbehandling og sparer miljøet for fremstilling, transport og destruktion af papir. Men belønningen for denne adfærd er en regning, fordi computeren tilfældigvis har en anvendelsesmulighed, som ikke havde nogen indflydelse på anskaffelsesbeslutningen.

Jeg er enig i, at vi i Danmark skal have en public service medievirksomhed, der skal sikre, at relevante nye medier sikres udbredelse og lødigt indhold, men udover at enhver virksomhed i dag har en hjemmeside, så kan jeg ikke se, at hvad DR har gjort af afgørende tiltag for at udbrede internettet. Deres skrevne nyhedsformidling er kun lige niveauet over tekst-tv. Det gør dagbladene meget bedre,

Hvis det er et problem, at nogen ser DR’s programmer på internettet uden at have fjernsyn, så kan DR jo bare lade være med at tilbyde udsendelserne på deres hjemmeside! Flere danske dagblade har fundet ud af kun at stille det fulde indhold på internettet til rådighed for deres abonnenterne. Det må Danmarks Radio også kunne finde en løsning på. Men er det ikke brugerbetaling? Jo – men det er jo netop hvad licensen er – brugerbetaling.

Brugerbetaling og dermed licens giver kun mening, hvis man kan vælge objektet for brugerbetaling fra, og det er ikke muligt med medielicensen. Hvorfor skal jeg betale for noget, som jeg aktivt og bevidst har valgt fra?

Jeg mener, at det eneste anstændige vil være afskaffe licensen og finansiere public service over skatten, fordi:

• Medielicensen er i realiteten en husstandsskat, da den ikke kan fravælges. Jeg har i dag hørt dig Brian udtale i radioen, at det da nok er muligt at finde husstande, der ikke har apparater, der udløser medielicens. Underforstået: Der er ikke mange der undslipper
• Skatteopkrævningen centraliseres i forbindelse med kommunalreformen. Det kan ikke være effektivt, at Danmarks Radio fortsat selv skal opkræve skat og drive inkassovirksomhed.
• Medielicensen rammer små husstande hårdere end store. Især studerende rammes urimeligt hårdt, fordi de ikke kan vælge medielicensen fra, da en computer er et afgørende studieredskab. Det er mere demokratisk, at skatten betales efter evne i stedet for som en kopskat.
• Det er en illusion, at licenssystemet sikrer DR’s uafhængighed af politikerne. Politikerne indgår medieforlig, der sætter rammerne for DR’s virke.