Kordag i Tivoli 2009

af | maj 3, 2009 | Kor

Det er kun korsangere der møder talstærkt op klædt i sort i Tivoli på en af årets hidtil varmeste dage. Kor72 havde samlet 15 kor med over 400 sangere i alt og med så mange amatørkor til stede, var der naturligvis en del af amatørkorenes svagheder der blev udstillet. Men generelt synes jeg, at hvis det er amatørkorenes stade i dagens Danmark, så står det ikke så skidt til endda.

Korene skulle søge om deltagelse og det har nok sikret et vist bundniveau selvom der var stor forskel på korene. Blandt de sædvanlige svagheder er upræcise indsatser, man skal lige synge sig varm, forsøg på at nå tonelejer man ikke mestrer, nodeslaveri, „skjulte‟ tekstark, saltstøtter mm.

Der var især tre kor som jeg bed mærke i af forskellge årsager og som jeg vil fremhæve her:

  • Det første er Hillerød Hospitalskor. De var dygtige, sang godt, gode solister, præsice, godt ledet og kom godt ud over scenekanten. De sang et samlet værk om Noahs ark. Det var ikke i en genre, som normalt tiltaler mig, men det var så godt gennemført, at det blev en nydelse alligevel.
  • Cikaderne var nok det kor med den laveste gennemsnitsalder. De opførte et ABBA medley (Keld og jeg diskuterede om det var Abbacapella, men det kunne det ikke være, når de havde akkompagnatør med…) og et Chess medley. Der var en god energi i koret og de kom godt udover scenen. Dem kunne jeg godt tænkte mig at opleve i mere end de 20 minutter der var blevet givet til hvert kor.
  • Jeg har det svært med barbershop. Derfor var mine forventinger til Barbershopkoret Copenhagen Hot Notes også lave fra starten. Men de udmærkede sig ved ikke at være særligt barbershoppede. I stedet havde de en god energi og udstråling som virkelig kom udover scenekanten.

Og så skal jeg da lige ride en kæphest.

Man har som kor principielt to valg når det gælder noder: med eller uden. Man kan have holdninger om det ene eller det andet. Et kor som Hillerød Hospitalskor havde noder med og det fungerede fint bl.a. fordi alle havde noder med i ens mapper, koropstillingen gav plads til alles noder, alle kiggede mere op end ned. Hillerød Hospitalskor udmærkede sig ved at være præcise fra start til slut. En god dirigent og akkompagnatør har selvfølgelig hovedæren for dette, men koret virkede også sikkert i hvad de skulle foretage sig, og mon ikke noderne bidrog til det.

Noder skal være en støtte – ikke en sutteklud. Hvis man ikke kan sangene inden man går på scenen, så hjælper noderne ikke på dette niveau. Alt for ofte ser man korsangere kigge mere ned i noderne end op på dirigenten – nodeslaver kalder jeg det. Især når man kigger ned ved en indsats går det galt. Det er bedre (og nemmere) at gætte en tekst end en indsats.

I Rockkoret synger vi uden noder, men desværre har brugen af tekstark bredt sig og er svær at komme til lives igen. Ligesom, at det ser rodet ud, når ikke alle synger efter noder, forstyrrer de spredte tekstark også helhedsindtrykket. For det første er tekstarkslavernes hænder optaget af noget end rytme eller gestik, der understøtter sangen. For det andet vil tekstarkslaverne ofte rette deres opmærksomhed nedad mod deres hænder i stedet for på publikum eller dirigent. Koret skal fremstå som en helhed, så når man gør noget anderledes vil det tiltrække publikums opmærksomhed. Og tro ikke at du kan skjule dit tekstark ved at gøre det så småt at du kan have det i din håndflade – vi ser det! Og det gør heller ikke nogen forskel at du står i anden række. Du ligner en præriehund, når du kigger open gang imellem.

De deltagernde kor (og dirigenter) var: