Lars Wismann har indbragt Farum kommunes leje af ejendommen Gammelgårdsvej 88 for Tilsynsrådet. I forlængelse heraf har Wismann sendt en kopi af hele sagen (344 g papir) til bl.a. undertegnede privat og udbedt sig deltagelse, fordi ”Ingen byrådspolitikere i Farum Byråd har tilsyneladende tid til at deltage i politisk debat og dialog med befolkningen.”
Nu er politisk debat mere end at reagere på Wismanns læserbrevsproduktion, og jeg vil også tillade mig at definere befolkningen bredere end Wismann. Men Wismann spørger ”hvorfor det er rimeligt og fornuftigt, som byrådet har handlet først ved indgåelse af lejekontrakten 2. april 2001 og siden ved allongen d. 20 december 2002”. Spørgsmålet sammenblander to forskellige men dog væsentlige problemstillinger. Svaret bør derfor forholde sig til de to aftaler hver for sig.
Var det rimeligt at indgå lejeaftalen i 2001?
Byrådet bemyndigede borgmesteren til at forhandle en lejekontrakt på plads med ejeren. Det er en ganske normal og fornuftig procedure. Lakonisk bemærket var det åbenbart også normalt, at borgmesteren efterfølgende indgik aftalen uden byrådets godkendelse og bevillingsmæssig hjemmel. Det er naturligvis forkasteligt, og sagen indgår da også i den uvildige undersøgelse.
Var det rimeligt at indgå allongen (den genforhandlede tillægsaftale) i 2002?
Wismann argumenterer for, at Farum Kommune med henvisning til aftalelovens §36 (tilsvarende findes i Erhvervslejeloven) burde have frigjort sig fra aftalen fra 2001, fordi den var ”ubillig” for kommunen. Retspraksis er dog, at paragrafferne ikke finder anvendelse ved aftaler mellem erhvervsparter, der formodes at kunne gennemskue konsekvenserne af sine handlinger. Det er derfor ikke sandsynligt, at Farum Kommunes kan frigøre sig fra lejeaftalen ad rettens vej. Slet ikke når kommunen allerede har betalt leje i flere måneder og depositum.
En genforhandling af aftalen har reduceret lejen betragteligt. Hvor sandsynligt var det udfald hvis Farum Kommune først havde tabt en retssag om frigørelse fra aftalen? Et samlet byråd har derfor handlet rigtigt med indgåelsen af allongen. Man har reduceret skaden og undgået en lang, dyr og tabt retssag.
Sagen er indbragt for Tilsynsrådet. De skal jo have noget af bestille. Jeg håber, at de i denne sag vil forholde sig til realiteterne og anerkende, at byrådet i efteråret 2002 handlede efter kommunens bedste på trods af, at flere fornuftige principper blev brudt i foråret 2001.
Bragt i Farum Avis 18. marts 2003
Siden jeg flyttede min a cappella blogning til