ReChoired i Kulturhuset Bispebjerg

Fra et tidligere medlem af Rockkoret var ordet flydt, at hans nye kor ReCoired gav koncert 9. december i Kulturhuset Bispebjerg Nordvest. ReChoired hed tidligere Concente og ledes af Peter Bom. Jeg var tidligere stødt på Concente på internettet og havde besluttet at holde øje med dem. Så her var anledningen. 

Rockkoret havde for nogle år siden haft Peter Bom som gæsteinstruktør to aftener hvor vi arbejdede med det sceniske udtryk. Så jeg var spændt på hvad et kor med Peter Bom som leder kunne præstere. Men udover en helstøbt koncert vidste jeg faktisk ikke hvad, jeg skulle forventet, andet end et rytmisk kor.

Det blev faktisk en rigtig god oplevelse. Gode sange fra gospel/spirituals over jazz til pop. Som Peter Bom fortalte er der ikke en rød tråd i deres repertoire andet end, at det er sange, som de godt kunne tænke sig at synge. Men det er vel egentlig også nok. Men det var også en sætliste  uden overraskelser – sange hvor man tænker “kan man det?”.

ReChoired var denne eftermiddag 17 på scenen – fuldtallige er de 20 – en perfekt størrelse til denne type af musik. Det skærper nuancerne og den enkeltes ansvar for klangen når hver enkelts stemme kan høres og betyder noget.

Et andet tiltalende tiltag er at der ingen dirigent er mellem koret og publikum. Peter Bom er godt nok med, men han sidder bag flyglet, som er den eneste musikledsagelse. Det kræver noget mere af koret at synge uden dirigenten men det frigør dem også. I stedet for at synge til dirigenten kan de nu synge til publikum og spille op til publikum hvilket de også gjorde. Men det bliver så også korets fælles ansvar at få det til at hænge samme, så de skal følges ad i stedet for at følge dirigentens arme. Det var meget virkningsfuldt.

Jeg har sunget i Rockkoret længe nok til, at jeg forventer at alle andre kor også synger a cappella, men sådan er det jo ikke. Jeg er bestemt ikke a cappella dogmatiker, men jeg skal lige overvinde den første undren, når jeg støder på et kor med musikledelsagelse. Som nævnt tidligere sad Peter Bom bag flyglet, men når jeg tænker tilbage på koncerten kan jeg dårligt huske flyglet. Det er jo et valg som man har truffet i ReChoired og det giver nogle muligheder. Jeg har nævnt at man som publikum kommer tættere på koret, når dirigenten er gemt væk. Det er også svært for koret at falde når flyglet holder fast i tonearten. Endelig skal koret ikke nødvndigvis stå for forspil og mellemspil med mere elller mindre fantasifulde uh-stykker og underlige stavelser. Men når jeg kun husker tilbage på sangerne så har ReChoired bestemt fået det bedste ud af det valg. 

Det er svært at sætte en finger på en nærmest fejlfri koncert. Men skal jeg nævne en enkelt ting så skulle det være at Peter Bom indimellem sang med, enten for at støtte en af stemmerne eller for at supplere med lækre fraseringer. Problemet er ikke at Peter Bom synger med, for han synger jo fantastisk, men at han var mic’et op. Hvis ikke lyden gennem højttalerne er fuldstændig i balance med koret, så kan det virke malplaceret at der lige pludselig kommer en stemme ud gennem højttalerne. Det var der tendens til en gang imellem. Jeg er sikker på at Peter Bom godt kunne synge salen op henover ReChoired.

Men det var som sagt en dejlig oplevelse. Det var dejligt at møde Esben og Hanne igen. Og så er det jo en lille verden så med i koret var også Mette som jeg havde mødt på Grundtvigs Højskole i sommeren 2007.