På vej hjem fra arbejde hørte jeg P3 Nyhederne. Her var en historie om den store støtte til Roman Polanski og imod hans udlevering fra Schweiz til USA. Og så slog det mig, hvad er det lige han er sigtet for? Sex med en 13 årig pige som han havde bedøvet med champagne og sovepiller. Han var selv 44 år. Hvorfor skal han ikke udleveres?

Den normale reaktion mod mistænkte pædofile er lynchstemning. Hvor mange mandlige pædagoger har ikke fået deres karriere ødelagt på grundløse beskyldninger om pædofili? Fodboldtrænere og spejderledere skal aflevere børneattester for at udføre ulønnet arbejde.

Men hvordan kan Roman Polanski opnå kollegers og toppolitikeres uforbeholdne støtte mod retsforfølgning for en af de værste forbrydelser en voksen kan gøre mod et barn. En forbrydelse som han har erkendt, som ofret tidligere har berettet i LA Times.

Hvorfor er der ikke et folkekrav om hans retsforfølgning? Er det fordi han ikke passer ind i vores opfattelse af en gemen forbryder? Er det fordi han som europæiske filmskaber er et bolværk mod amerikansk kulturimperialisme? Læger tiden alle sår? Stoler vi ikke på det amerikanske retsvæsen med dets forlig (som Polanski havde forhandlet men stak af fra), med dets frikendelser på teknikaliteter (Polanskis advokater påberåber selv uregelmæssigheder i sagen) eller de hårde straffe (som de fleste kræver ved pædofili og sager om incest)

Lighed for loven må gælde i ethvert retssamfund. Derfor skal den “pæne” forbryder retsforfølges lige så nidkært som den gemene forbryder fra stenbroen retsforfølges. Og i Roman Polanskis tilfælde er det en både gemen og nedrig forbrydelse, han er sigtet for.

Derfor skal han udleveres så en domstol kan tage stilling til anklagen. For hvad man end mener om USA og deres retsvæsen, så er USA ikke en bananrepublik. Og hvis retssagen kommer til at køre i Los Angeles, så kan han jo trøste sig med. at det gjorde O.J. Simsons sag også.