Større kommune – men tættere på

Et af de konservative mål med strukturreformen er at flytte beslutningerne nærmere borgerne. Men kan det lade sig gøre, når kommunen bliver større?

Nærdemokrati er heldigvis mange ting. Det er engagerede forældre i skolebestyrelsen. Det er grundejerforeningen, der studerer lokalplan­forslag i høring, Det er de frivillige i fritids- og idrætsorganisationerne, der sørger for en levende by. Det er gode lokale medier.

Kommunalbestyrelsen og lovgivningen udstikker rammerne, men på mange områder skal borgerne være med til at fylde rammerne ud. Skolebestyrelser er et rigtigt godt eksempel, hvor engagerede forældre tager medansvar for deres børns skole.

Som Konservativ mener jeg, at borgerne er kompetente og ansvarlige. Vi skal ikke umyndiggøre borgerne ved at lade ethvert behov løse af det offentlige bureaukrati.

For at nærdemokratiet kan fungere kræver det, at politikerne giver plads og er lydhøre.

Engagerende borgerne skal have reel indflydelse gennem inddragelse af  institutionsbestyrelser, brugerbestyrelser, interesseorganisationer, foreninger og råd i den politiske proces. Men det fritager ikke kommunalbestyrelsen for det overordnede ansvar.

Den politiske proces skal være åben og gennemskuelig F.eks. skal alle udvalgs- og kommunalbestyrelsesreferater være tilgængelig på kommunens hjemmeside, som det allerede sker i Værløse kommune i dag.

Den politiske beslutningsproces skal give tid til en reel debat i det offentlige rum.

Nærdemokrati opnås ikke ved at opbygge et system af formelle bydelsråd. Nærdemokrati skal vokse ud af et ægte engagement. Man kan da lokalt godt etablere et lokalråd f.eks. som en åben sammenslutning af lokale foreninger. Men lokalrådets legitimitet og indflydelse opnås med engagement og argumenter.