2008 er sangens år, og 30. oktober er spil-dansk-dag. Og under den paraply havde Onsdagssangerne indbudt tre andre kor og publikum til både sang og fællessang i Kulturhuset på Dortheavej. Keld og jeg troppede op for at høre en af Lene’erne fra højskolen, der skulle synge med Blandede Bolsjer. Lejligheden til at høre to andre kor tog vi med som bonus. Fællessangen kunne samtidig kompensere for, at Rockkorets korprøve var aflyst denne dag.
Onsdagssangerne havde valgt ikke selv at optræde men blot at stå for arrangementet. Jeg ville nu også gerne have hørt dem, men arrangementet var i hvert fald vellykket og velbesøgt.
Det første kor på banen var Dansk Vandrelaugs Kor – DVL koret. Forkortelsen fik mig til at tænke veterinært, så da jeg så ”vandrelaug” må jeg erkende, at jeg fik bange anelse. De blev dog heldigvis gjort til skamme. DVL koret har imponerende 73 år på bagen og er på mange måder et traditionelt kor – Et folkekor i ordets bedste betydning. De mindede mig lidt om det kor jeg selv startede i med et blandet kirkeligt/verdsligt repertoire med vovede afstikkere til Svantes viser. Koret sang fint under ledelse af en energisk ung dirigent (som jeg desværre ikke fik navnet på). Hvis det blev meget rytmisk stramt, kom der lidt slinger i valsen, men ikke mere end engagementet kunne opveje.
Det næste kor var Ansgar Kirkes Gospelkor. Det kunne prale af at have knap 2 måneder på bagen! Det er friskt og imponerende at stille op til koncert så hurtigt, men det kunne dog også høres. Jeg kan tilgive meget fra et amatørkor, hvis engagementet er med – og der var meget at tilgive. Først og fremmest fik det mig til at være taknemmelig for, at vi i Rockkoret kan vælge og fravælge sangere, så nye medlemmer passer ind i den helhed vi ønsker. Gospelkoret virkede både i udtryk og klang ikke som en enhed endnu. Men engagementet var der ubetinget, så der er bestemt noget at arbejde videre med.
Til sidst kom så Blandede Bolsjer, som vi var kommet for at se og høre – selvom Lene havde forsøgt at tale vores forventninger ned. Det slår mig altid hvor voldsomt 40 korsangere ser ud – og så kommer jeg i tanke om, at vi også har været 40 sangere i Rockkoret. Jeg havde smuglyttet til Blandede Bolsjer på forhånd via deres hjemmeside. Og det er liveoptagelser var det ikke overraskende, at de lød sig selv. Derfor var oplevelsen af dem også en bekræftelse af indtrykket derfra. Arrangementerne er gode og solide. Der er god klang i sopranerne og alterne. Tenorer og basser kunne høres men var knap så stærke, men de var også klart overmatchede af kvinderne.
Og så kunne jeg ikke undlade at bemærke at Blandede Bolsjer stod i stemmegrupper. Det er der jo ikke noget galt i – men når det kan ses ved, at sangerne står med ryggen til den næste stemmegruppe, så virker det på mig som om, at de synger mere til hinanden end til publikum. Men jeg kender jo godt mekanismen. Endelig skal armene bruges i rytmisk musik. De skal ikke hænge ned langs siden eller foldes på ryggen. Og de skal under ingen omstændigheder i lommerne. Men det er jo nørderi, for Blandede Bolsjer var turen værd.
Det var et godt arrangement som Onsdagssangerne havde fået stablet på benene. Det er lidt ambitiøst at sætte to timer af til 10 fællessange, kaffepause og 3 kor. Men der blev så improviseret undervejs.
Nu ser jeg frem til at høre endnu flere kor ved Rytmisk Centers korkoncerter i Stefanskirken 24. og 25. november.
Siden jeg flyttede min a cappella blogning til