Som opvarmning til Rockkorets egne koncerter i Rundetårn i 22. og 23. maj tog Keld og jeg til to meget forskellige korkoncerter i weekenden. Målet var dels at blive inspireret ved at se hvordan andre kor optræder og dels at støtte andre kor og forhåbentlig være med til at styrke et netværk mellem de københavnsk rytmiske kor.
Om lørdagen hørte vi VoiceZone (som netop er kommet på myspace) i baghuset i Ballerup. Vi havde set dem udendørs i august 2007 ved Ballerup Musikfest, så vi viste nogenlunde hvad vi gik ind til. Men VoiceZone er ungt kor, så det var spændende at se hvor langt de var kommet siden da.
VoiceZone er ikke noget stort kor – kun 15 sangere. De var så til gengæld micet op i grupper af tre. Repertoiret i føsrte sæt bestod primært af Morten og Malenes ørehænger arrangermenter. Til gengæld blev de bakket op af playbackmusik (suppleret af deres dirigent Thomas Møller på keys). Det er nok det første kor jeg har set gøre det. Det var anderledes, men det virkede godt nok, og når man kun er 15 hjælper det med til at brede lydbilledet ud.
Tre af sangene i første sæt sang de dog a cappella, og det er nok de numre der står stærkest for mig. Det er lettere at synge, når man bliver akkompagneret. Der er mere på spil a cappella for et kor. Alle skal have den samme timing, stole på hinanden og tage ansvar. VoiceZone var ikke fejlfri i a cappella satserne, men det opvejes af de magiske øjeblikke, hvor arrangementet overrasker med uventede nuancer, eller når harmonierne sidder lige i skabet, så man får gåsehud.
Efter pausen fik VoiceZone følgeskab af Christian Brøns, en bassist og en trommeslager. Eller rettere. Christian Brøns optrådte med VoiceZone som backingkor.
Jeg må sige, at jeg er imponeret. Fremkomsten af “reality” tv i almindelighed og Big Brother i særdeleshed var en stærk medvirkende årsag til at jeg siden 2000 har levet (godt) uden fjernsyn i mit hjem. Og her stod en af de mest kendte skikkelser fra Big Brother: filejsen med guitaren. Men det at han står i Baghuset 7 år efter Big Brother, med sin guitar og egne sange beviser, at musikken betyder mere end en genvej til berømmelsen.
Christian og VoiceZone klædte hinanden godt. Christian med en stærk vokal og troværdige sange på dansk. VoiceZone var med en stærk indsats til at understrege og løfte stemningen. Imponerende.
Søndag bød på en mere traditionel korkoncert. Denne gang havde Keld og jeg fået følgeskab af Per, da vi drog til Hørsholm for at høre koret Øre-Sound i den smukke nye sognegård.
Øre-Sound er et stort kor, omkring 50 vil jeg anslå. Bortset fra et enkelt nummer blev de akkopagneret af en pianist. Koret spænder ogstå bredere aldersmæssigt end VoiceZone, mellem 20 og 70 i følge deres hjemmeside, og det skal nok være rigtigt.
Øre-Sound tager måske ikke så mange chancer med deres repertoire som VoiceZone, men de sang til gengæld som en drøm. Arrangementerne var af en bred vifte af kendte arrangører, som Thue Thesbjerg, John Høybye, Niels Nørgaard med flere.
Selvom arrangementerne er simple, så lyder 50 stemmer bare af mere, og når man ikke forsøger at gøre det sværere end det er men har overskud til at nyde at synge så kan det lyde som en million. Der var måske lidt svagheder ved de mest rytmsike sange som Outlandish’s Aisha. Det kollektive blackout i a cappella satsen blev til gengæld opvejet af den elegante redning.
Skal jeg være ærlig var mine forventninger ikke i top inden koncerten. På deres hjemmesiden ligner Øre-Sound det traditionelle kor, som jeg er glad for, at Rockkoret ikke er. Men Øre-Sound er et traditionelt kor når det et bedst.
Med to korkoncerter i samme weekend er det nærliggende at sammenligne. Men det er svært at sige hvad der var bedst. Jeg har brudt min hjerne uden at kunne vælge hvilken koncert jeg helst ville opleve igen. Det nærmeste jeg kan komme en konklusion er at mens VoiceZone var en oplevelse så var Øre-Sound en nydelse.
Men jeg nød jo også VoiceZone og sådan kunne jeg blive ved…
Siden jeg flyttede min a cappella blogning til